I 2022 havde 8,3 % af befolkningen i EU hver anden dag ikke råd til et ordentligt måltid med kød, fisk eller tilsvarende vegetariske alternativer. Det viser nye tal fra Eurostat.
For nogle er det på mode at være vegetar. For mange andre er det en nødvendighed, idet de ikke længere har råd til at købe kød, fisk eller endda vegetariske alternativer. I EU er flere og flere mennesker i fare for underernæring.
Priserne på fødevarer fortsætter med at stige i flere europæiske lande. I nogle lande sagde næsten halvdelen af befolkningen, der lever under landets fattigdomsgrænse, at de ikke havde råd til et ordentligt måltid hver anden dag.
Et ordentligt måltid defineres af Eurostat som et måltid bestående af enten kød, fisk eller et vegetarisk alternativ.
Den 10. juli 2023 offentliggjorde EU’s statiskkontor, Eurostat, en ny meningsmåling for fødevarepriser for 2022. Dataene viser, at 8,3 % af EU’s befolkning kæmpede for at få råd til et måltid, der omfatter netop kød, fisk eller et tilsvarende vegetarisk alternativ hver anden dag. I 2021 havde 7,3 % ikke råd til et sådant måltid.
Fattigdom er stigende i EU
Personer der lever under fattigdomsgrænsen i EU, er steget fra 17,5 procent i 2021 til 18,7 procent i 2022.
I EU er fødevarepriserne steget kraftigt det seneste år, og flere lande har indført maksimalpriser på en række basisvarer. I Grækenland indførte de f.eks. i begyndelsen af 2022 maksimalpriser på basale varer og en grænse for, hvor meget dagligvarekæder kan tjene penge på salg af fødevarer
Fødevarepriserne stiger også i Danmark, men flere europæiske lande har en langt højere stigning i fødevarepriserne, end den vi oplever i Danmark. I Ungarn steg fødevarepriserne med 38,5 procent fra april sidste år til april i år.
I Ungarn svarede 29,6 procent af de adspurgte, der levede under fattigdomsgrænsen, at de ikke havde råd til et ordentligt måltid mad hver anden dag, ligesom knap 14 procent af hele befolkningen i landet.
Næsten halvdelen under fattigdomsgrænsen har ikke råd til et ordentligt måltid mad
95,3 millioner mennesker i EU var i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2022, hvilket svarer til 21,6 % af EU’s befolkning. Resultaterne fremhæver en stadig mere usikker situation for mennesker, der lever i fattigdom på tværs af EU-landene.
Den højeste procentdel af mennesker, der lever på randen af fattigdom i EU og dermed ikke har råd til et ordentligt måltid, er dog ikke i Ungarn, men i Bulgarien.
I Bulgarien svarede næsten halvdelen under fattigdomsgrænsen (44,6 %), at de ikke havde råd til et ordentligt måltid hver anden dag. I Rumænien lyd dette tal på 43,0 % og for Slovakiet på 40,5 %.
Procentdelen stiger dog bekymrende i andre lande, herunder i Tyskland (24 %), Frankrig (24,5 %) og Grækenland (32,3 %). Spanien ligger fortsat på 12,7 %, hvilket er under EU-gennemsnittet (19,7 %).
På den anden side blev den laveste procentdel registreret i Irland (5 %), efterfulgt af Luxembourg (5,1 %) og Cypern (5,6 %).
Også Sverige og Danmark placerer sig relativt langt under EU-gennemsnittet, hvor henholdsvis 5,8 og 6,1 procent af den adspurgte procentdel under fattigdomsgrænsen svarede, at de ikke havde råd til et ordentligt måltid hver anden dag.
Stigende priser, og mindre produkter
Den russiske invasion af Ukraine havde en betydelig indvirkning på føde- og vareråvaremarkedet sidste år. EU’s årlige inflation nåede sit højeste niveau hidtil, da prisen på fødevarer og ikke-alkoholholdige drikkevarer steg med gennemsnitligt 11,9 % i EU.
Priserne er fortsat med at stige i første kvartal af 2023.
Fødevareinflationen har også været drevet af et reduceret udbud af landbrugsprodukter såsom foder og gødning. Rusland standsede al Ukrainsk eksport via Sortehavet, indtil sortehavskorninitiativet blev indført i juli 2022.
Derudover har det ekstremme vejr og tørken skabt forstyrrelser i landbrugsfødevarekæden.
Forbrugerorganisationer hævder, at supermarkederne og producenter i EU ligger de ekstra produktionsomkostninger over på forbrugerne, blandt andet ved at reducere størrelsen på deres produkter.
Denne praksis er kendt som skrumpeflation. Varer reduceres i størrelse og sælges til samme pris eller nogle gange for flere penge. Ifølge forbrugerorganisationerne har skrumpeflation længe fundet sted, men i betragtning af at Europa har oplevet det højeste inflationsniveau i årtier, bliver det nu endnu mere mærkbart.
Mange EU-lande registrerede et rekordstort antal personer, der modtog mad fra fødevarebanker i 2022.
Læs også om en dyrere verden – inflation, skrumpeflation, skimpflation og stagflation.