Debtia logo
Log på

Hvem er Debtia?

En aftale er en aftale

Samfundet bygger på aftaler. Økonomi bygger på aftaler. Forbrugere og virksomheder skal kunne regne med hinanden.

Danmark er et land med høj forbrugerbeskyttelse og glimrende kreditmuligheder for langt de fleste mennesker. Årsagen findes måske i det høje niveau af tillid, som vi nærer til hinanden. Den tillid er også årsagen til, at langt de fleste mennesker overholder deres aftaler og svarer deres forpligtelser.

Debtia - om tillid

Debtia er skabt for at værne om tilliden til aftaler

Der kan altid opstå situationer, hvor betalingerne ikke falder. I enkelte tilfælde, fordi skyldnerne udnytter tilliden og bevidst unddrager betaling. I andre tilfælde fordi omstændigheder og deraf betalingsevnen har ændret sig. Langt de fleste krav skyldes dog forglemmelser og misforståelser.

Uanset årsagen, er manglende eller forsinkede betalinger, gift for alle typer erhverv. Likviditeten presses i bund, når ydelsen er leveret og betalingen udebliver. Derfor er udeblevne betalinger væsentlig for alle erhvervsdrivende. Det handler om evnen til at betale egne kreditorer, at udbetale løn til ansatte og i sidste ende om virksomhedens overlevelse.

Samtidig betyder manglende betalinger dårligere vilkår for alle de gode kunder. De, der altid betaler til tiden. I sidste ende er det dem, der betaler i form af højere priser eller ringere vilkår.

Rimelighed i inkasso betaler sig

Debtia er kreditorernes allierede. Vi tager sagen ud af dine hænder og følger den til dørs, sagligt og professionelt. Vi er et full-service inkassobureau, der sikrer dine krav fra a til z.

Debtia er grundlagt på et af Københavns mest professionelle inkassofirmaer. Med en årelang historik og ca. 10.000 erhvervskunder, har vi en stor erfaring med inddrivelse af såvel store som små krav nøje i tråd med den danske inkassolovgivning.

Alligevel er vi langt fra et klassisk inkassobureau. Vi forvalter ikke blot dine krav, men dit omdømme. Vi ved, at skyldnere reagerer vidt forskelligt på en inkassosag. Nogle bliver skræmt og betaler, andre bliver vrede. De værste skyldnere reagerer med et skuldertræk.

En uheldig skyldner kan stadig være en god kunde. Og enhver skyldner, uanset status, kan være ødelæggende for virksomhedens ry, hvis de får en fornemmelse af en dårlig behandling.

At behandle sine skyldnere individuelt, betyder simpelthen en bedre vedligeholdelse af gælden. Vi forstår dine skyldnere – og det betaler sig.

Debtia - Rimelighed
Debtia - om tillid

Det rette inkasso værktøj

Debtia arbejder med en individuel dialogmodel, hvor vi trækker på vores massive datagrundlag til at fastslå skyldnertypen, og dermed minimerer risikoen for at genere uheldige kunder med reel betalingsvillighed. Samtidig slipper professionelle skyldnere ikke afsted med at ignorere henvendelser i månedsvis.

Ved at individualisere processen og systematisere data fra hundredetusindevis af gældsposter, kan vi vælge det rette værktøj og sikre resultater for kunderne både hurtigere og billigere end klassiske inkassobureauer.

Samtidig undgår virksomheder at fare for hårdt frem i kundeforhold, der kunne have været reddet.

Alt i alt er det effektiv inkasso, uden bøvl.

Fremtiden er data

Inkassobranchen fremstilles ofte som nogle, der lever af andres ulykke. Når man har adgang til skyldnerdata på højeste niveau, bliver det også muligt at undgå flere af de dårlige betalere. Det beskytter såvel forretningen som kunderne – og i sidste ende også skyldnerne, der bedre undgår løbsk gæld.

Derfor har vi udviklet kreditvurderinger i den absolut højeste klasse. Baseret på hundredevis af datapunkter fra både privat- og B2B-segmentet giver vi vores kunder præcise rettesnore for deres kreditpolitik.


Det betyder færre inkassosager, men langt bedre resultater på hver enkelt. Udnyttelsen af data tillader os desuden at skræddersy kontakten i forhold til både kunde- og skyldner. Derfor kan vi ekspedere mange sager, uden at hverken kunder eller skyldnere bliver reduceret til et tal i en kolonne. På den måde bliver vi en troværdig ambassadør for kreditorerne, uden at fremmedgøre og sætte deres omdømme på spil.

Vores mål er, at fjerne ubehaget og stigmaet ved gældsinddrivelse gennem indsigt, viden og faglighed og ved at udbygge mulighederne i Danmarks solide inkassolovgivning og tillidsfulde samfund.

Vi går hele vejen fordi en aftale er en aftale.