Nye data fra Eurostat viser, at antallet af konkursbegæringer blandt europæiske virksomheder steg markant i fjerde kvartal af 2022. Økonomer mener, at tilbagebetalingen af de statslige coronalån er årsagen til, at flere virksomheder nu drejer nøglen om.
Antallet af virksomheder i EU, der indgav en konkursbegæring, er på sit højeste niveau i otte år. Det fremgår af nye tal fra EU’s officielle statistikkontor, Eurostat, for i fjerde kvartal af 2022.
Eurostat skrev fredag den 17. februar 2023, at antallet af konkursbegæringer fra virksomheder i Europa steg med 26,8 procent sammenlignet med det foregående kvartal af 2022. Dermed var tallet på sit højeste niveau, siden statistikken begyndte at blive udarbejdet i 2015.
Økonomer, som den britiske erhvervsavis The Financial Times har talt med, mener, at konkursstatistikken afspejler forværrede forhold i form af faldende økonomisk vækst, stigende energipriser, stigende lønomkostninger og stigende finansieringsomkostninger.
Samtidig faldt antallet af nyregistrerede virksomheder marginalt med 0,2 procent i fjerde kvartal 2022 sammenlignet med kvartalet før.
Statsstøttede virksomheder ender i konkurs
Tilbagetrækningen af regeringens hjælpepakker under coronapandemien spiller også ind.
Der er mange virksomheder, der fik fripas i hele 2020 og 2021, da de modtog hjælpepakker, moms- og skattelån samt ikke skulle betale deres kreditorer.
Ifølge Skatteministeriet modtog danske virksomheder rentefrie moms- og skattelån til en samlet værdi af 36 milliarder kroner i forbindelse med den globale coronakrise.
Disse økonomisk udfordrede virksomheder, som ikke er levedygtige i sig selv, men som holdes under armene af statsstøtteordninger, er blevet omtalt som “zombievirksomheder” og beskrevet som forklaringen på faldet i antallet af konkurser i EU i perioden 2020-2021.
Flere virksomheder i Danmark og resten af Europa går nu konkurs i takt med at statsstøtten trækkes tilbage og skal tilbagebetales.
Den største stigning i konkursbegæringer fra virksomheder i Europa i fjerde kvartal blev registreret i transport- og lagersektoren samt hotel- og restaurationsbranchen, hvor de steg henholdsvis 72 pct. og 39 pct. i forhold til kvartalet før, oplyser Eurostat.
I modsætning hertil blev det laveste antal af konkursbegæringer i fjerde kvartal registreret hos virksomheder inden for industri (-17,6 %), byggeri (-9,2 %) og information og kommunikation (-4 %).
Ser man på konkursraten før pandemien er kontrasten særlig iøjnefaldende. Særligt sammenlignet med fjerde kvartal i 2019 – det sidste kvartal før Covid-19-pandemiens begrænsninger trådte i kraft – er antallet af konkursbegæringer steget i indkvarterings- og restaurationsbranchen med hele 97,7 procent, mens transport- og lagersektoren registrerede en tilsvarende betydelig stigning på 85,7 procent.
Vanskeligere miljø – højeste konkursniveau i Danmark siden 2012
Tilbagebetaling af coronalån er dog ikke hele forklaringen bag det rekordhøje antal konkursbegæringer.
Det er blevet et markant vanskeligere handelsmiljø for mange virksomheder på grund af den høje inflation, svage vækst og de stigende renter.
Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år udløste en række EU-sanktioner mod russisk industri og energiforsyning, hvilket fik Rusland til at svare igen ved at begrænse sin energiforsyning til Europa og derved få energipriserne til at stige.
I september 2022 oplyste Danmarks Statistik, at antallet af konkurser i Danmark i årets første ni måneder var det højeste i ti år. Ifølge Danmarks Statistik er stigningen fortsat i januar 2023, hvor 274 aktive virksomheder erklærede sig konkurs. Det er 19,2 procent flere end i december 2022.
Læs også om hvad kerneinflation er, og hvad den siger om den europæiske økonomis tilstand.