Inflationen i Europa er for nylig faldet fra 8,5 procent i februar 2023 til 6,9 procent i marts 2023. Der er dog ekstreme forskelle i inflationen mellem de europæiske lande. Hvor kommer disse store forskelle i Europa fra? Hvorfor kommer nogle lande bedre igennem perioder med høj inflation end andre? Det forklarer Debtia i denne artikel.
I euroområdet måles inflation i forbrugerpriserne i kraft af det harmoniserede forbrugerprisindeks, som tit ses forkortet HICP dækkende over det engelske udtryk “Harmonised Index of Consumer Prices”. Alle EU-lande anvender denne metode til at beregne inflationen, derfor kaldes indekset “harmoniseret”.
I de 20 lande i eurozonen faldt den EU-harmoniserede inflation samlet set fra 8,6 procent i januar 2023 til 8,5 procent i februar 2023. Det viser tal fra det europæiske statiskkontor Eurostat.
Nye tal opgjort af Eurostat for marts 2023, indikerer at inflationen i eurozonen er faldet til 6,9 procent. Det er et af de kraftigste fald i de seneste år.
I de 27 lande i Den Europæiske Union (EU) faldt den EU-harmoniserede inflation fra 10,0 procent i januar 2023 til 9,9 procent i februar 2023.
Der er imidlertid store forskelle i den EU-harmoniserede inflation i de enkelte lande.
Kerneinflationen stiger fortsat
Kerneinflationen er dog steget til 5,7 procent, hvilket er en stærk påmindelse om, hvor rodfæstet og indviklet fænomenet med stigende priser er blevet.
Kerneinflationen henviser til prisstigningerne, når energi- og fødevarepriser ikke medregnes.
Netop det faktum at kerneinflationen fortsat stiger, indikerer at det store fald i den EU-harmoniserede inflation hovedsageligt skyldes faldet i energipriserne.
Ifølge tallene fra Eurostat er energipriserne faldet 0,9 procent i marts på årsbasis.
Inflationen for fødevarer og alkohol steg imidlertid igen fra 15 procent i februar til 15,4 procent i marts, hvilket er den højeste inflation på tværs af hovedkategorierne.
For et år siden lå den samme indikator omkring tærsklen på 5 procent.
Det er derfor forventeligt, at Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken forsætter med at hæve renten. ECB sigter mod en inflation på omkring 2 procent på mellemlang sigt.
Læs også om hvorfor centralbankerne hæver renten.
Særligt et land trækker gennemsnittet ned.
I euroområdet varierer spændet i den EU-harmoniserede inflation i februar 2023 fra 4,8 procent i Luxembourg til 25,8 procent i Ungarn.
Fra januar 2023 var inflationen i EU ti procent, hvor priserne steg hurtigst i Ungarn med sin inflation på 26,2 procent. I modsætning hertil var inflationen i Luxembourg 5,8 procent, den laveste i EU i samme måned. Inflationen i EU i oktober 2022 på 11,5 procent var højere end på noget andet tidspunkt.
Før 2021 toppede den EU-harmoniserede inflation på 4,4 procent i juli 2008. Inflationen var lavest i januar 2015, hvor priserne faldt med 0,5 procent.
Før de seneste inflationsstigninger blev prisstigningerne i EU holdt på et relativt lavt niveau, idet inflationen forblev under tre procent mellem januar 2012 og august 2021.
En af grundene til at inflationen i Ungarn er accelereret til det højeste niveau i Europa, er blandt andet landets svage valuta forint, der gør importen dyr.
Premierminister Viktor Orbán har gentagne gange hævdet, at de sanktioner, som EU har pålagt Rusland for invasionen af Ukraine, ligger bag Ungarns høje inflation og bør ophæves, da inflationen i landet derved som minimum ville halveres.
Dette argument er blevet afvist af flere gange, f.eks. begyndte energipriserne at stige, længe før Moskva indledte sin offensiv i Ukraine den 24. februar 2022.
Luxembourg ligger i den anden ende af spekteret med den laveste årlige inflationsrate blandt EU-landene i februar 2023 på 4,8 procent. Luxembourgs EU-harmoniserede inflation er faldet støt fra 8,8 % i september 2022, til trods for at den fortsat er højere end tiden før pandemien.
På trods af et udfordrende økonomisk klima i flere sammenhænge har Luxembourg formået at holde inflationen under kontrol. Landets kreditvurdering er blevet opretholdt med stabile udsigter. Derfor vælger mange virksomheder at flytte til Luxembourg på grund af den stabile og pålidelige økonomi.
Som det fremgår af kurven nedfor, ligger Danmark midt i feltet med en inflation på 8,3 procent i februar 2023.
Et land holder inflationen i skak
Der er dog et land som har formået at opretholde en lavere årlig inflationsrate i EU på 3,2 procent. Her er der tale om Schweiz, som hverken er medlem af EU eller eurozonen.
Schweiz er et særligt tilfælde i mange henseender. Selvom den EU-harmoniserede inflation i Schweiz også nåede et 29-årigt højdepunkt i august 2022, var den kun 3,5 procent. I december 2022 var inflationen faldet til 2,8 procent.
Schweiz drager nytte af sin nationale valuta schweizerfrancen. Schweizerfrancen har været stærk i lang tid, og netop derfor er importen fra euroområdet billigere. Schweiz kan stort set forsyne sig selv med elektricitet fra vandkraft og atomkraft. Schweiz importerer også lidt mad i forhold til andre EU-lande. Indenlandske producenter er beskyttet af told.
Mange varer i Schweiz er dyrere, men priserne stiger i mindre grad.
Schweiz er et af verdens rigeste lande med et BNP pr. indbygger, der overgår lande såsom USA, Japan og Tyskland. Schweizernes høje levestandard betyder, at de højere priser på energi og fødevarer også er mindre betydningsfulde.
Hurtig genopretning og energiomkostninger driver inflationen
Genåbningen af den europæiske økonomi i 2021 efter den pludselige nedlukning under coronapandemien i 2020 ligger bag mange af de faktorer, der har fået priserne til at stige så hurtigt i det seneste år.
De globale forsyningskæder er endnu ikke kommet sig over produktionsproblemer, rejserestriktioner og arbejdsstyrkeproblemer som følge af pandemien. Stigende energiomkostninger har kun forværret forsyningsproblemerne, navnlig i transportsektoren, som havde den højeste inflationsrate af alle sektorer i EU i december 2021.
Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har efterfølgende fået energi- og fødevarepriserne til at stige yderligere.
I marts 2022 var inflationen for energi 40,2 procent i EU og 5,9 procent for fødevarer.
Høj inflation er et globalt problem
Det er ingen overdrivelse at sige, at høj inflation er et globalt problem. USA og EU oplevede den højeste inflation i 40 år i marts 2022, hvor inflationen nåede 8,5 procent.
I Storbritannien var inflationen i april 2022 ni procent, drevet af skyhøje energi- og boligomkostninger.
Fortsætter den høje inflation i kombination med lav økonomisk vækst og høj arbejdsløshed, kan den nuværende krise føre til en periode med stagflation, der sidst blev set i begyndelsen af 1970’erne. Dengang var det den globale oliekrise, der forværrede de allerede eksisterende økonomiske problemer.