Den toneangivende rente er centralbankernes vigtigste redskab til at stimulere økonomien under recessioner og dæmpe presset på økonomien i løbet af ekspansion. På den måde holdes inflationen på et lavt og stabilt niveau.
Stort set enhver økonomi har en Centralbank. I Danmark hedder den Danmarks Nationalbank, i USA hedder den Federal Reserve System, FED, og i euroområdet hedder den Den Europæiske Centralbank, ECB.
I euroområdet bestemmes den vigtigste pengepolitik af ECB, hvor alle eurosamarbejdets medlemslande er repræsenteret. Eurolandene har dog også deres nationale centralbanker, som er ansvarlige for implementeringen af pengepolitikken.
Den toneangivende har flere funktioner i økonomien
Pengepolitik kan variere mellem forskellige lande. Generelt kan man dog sige, at hovedformålet med centralbankernes forvaltning af pengepolitikken er at skabe gode betingelser for økonomisk vækst ved at dæmpe konjunkturudsving og fastholde en lav og stabil inflation.
Det vigtigste pengepolitiske værktøj, som centralbankerne bruger til at styre den økonomiske aktivitet, er den toneangivende rente. I euroområdet hedder den refi-renten og i USA hedder den fed. funds-renten.
Centralbankerne påvirker markedsrenterne i økonomien ved at hæve eller sænke den toneangivende pengepolitiske rente. På den måde kan centralbankerne stimulere økonomien, så inflationen er lav og stabil.
Nogle centralbanker, herunder Nationalbanken og ECB, har fastsat et inflationsmål på 2 procent, mens andre centralbanker blot har det mål at prisstabilisere.
Den toneangivende rente påvirker alle i samfundet
Hvordan den toneangivende rente udvikler sig, er ofte en afspejling af de underliggende makroøkonomiske forhold. Renten er en variabel, der påvirker de fleste af os, uanset om vi er investorer eller låntagere. Og selvom vi ikke har gæld eller aktiver, vil rentens indflydelse på økonomien påvirke os indirekte.
Efter finanskrisen i slutningen af 2008 har renten i USA, euroområdet og Danmark været rekordlave.
I marts 2020 nedsatte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, den pengepolitiske toneangivende rente som følge af finansielle risici fra coronaviruspandemien. Takket være stærke økonomiske og pengepolitiske incitamenter kom de fleste lande sig relativt hurtigt i 2021, og inflationen begyndte at stige.
I midten af marts 2022 hævede Federal Reserve sin toneangivende rente kraftigt i kampen mod den nu alt for høje inflation. Det blev indledningen på et nyt makroøkonomisk miljø med den ene renteforhøjelse efter den anden.
Genåbningen af verden i 2021 efter den pludselige nedlukning under coronapandemien i 2020 ligger bag mange af de faktorer, der har fået priserne til at stige så hurtigt i det seneste år. Derudover har Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 fået energi- og fødevarepriserne til at stige yderligere.
FED hævede sidste gang den toneangivende rente til 5,25 procent den 3. maj. Denne rentestigning markerer den tiende i træk.
På samme vis har ECB fulgt udviklingen og senest den 4. maj hævet sin toneangivende rente, der nu ligger på 3,25 procent, for syvende gang i træk. Forud havde ECB ikke hævet renten i 11 år, der før var på minus 0,5.
Eftersom Nationalbanken i Danmark styres efter en fastkurspolitik mellem euroen og den danske krone, har Nationalbanken fulgt ECB med lignende renteændringer. Det er ligesom ECB syvende gang siden sommer, at Nationalbanken hæver den toneangivende rente.
Læs også om ECB hæver renten som forventet – Nationalbanken følger trop.