Den Europæiske Centralbank (ECB) hævede torsdag som ventet de officielle renter med 0,25 procentpoint. Det er tiende renteforhøjelse i træk. Danmarks Nationalbank afspejler ECB med samme renteforhøjelse.
Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte for tiende gang siden juli sidste år at hæve rente med yderligere 0,25 procentpoint til 4 pct. Renten er dermed sin højeste siden euroens indførelse i 1999.
Foruden indlånsrenten er udlånsrenten, refi-renten, hævet med 25 basispoint til 4,50 pct.
Det oplyser ECB i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.
ECB’s formand, Christine Lagarde, udtalte til pressemødet, at beslutningen om endnu en renteforhøjelse beroede på de tilgængelige data – et skift fra de seneste ni møder, hvor renteforhøjelser blev signaleret på forhånd.
Inflationen, og navnlig den underliggende inflation, bekymrer fortsat Den Europæiske Centralbank. Den årlige inflation på 5,3 % i de 20 lande, der bruger euroen, ligger stadig et godt stykke over bankens mål på 2 %, hvilket frarøver forbrugerne købekraft og bidrager til økonomisk stagnation, der har holdt væksten over nul i år.
Det har ganske vist været meget værre – for eksempel var inflationen i november 2022 10,1 procent. Derfor gav ECB ved torsdagens pressemøde også udtryk for, at dette muligvis bliver den sidste renteforhøjelse for nu.
”På grundlag af dets nuværende vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB´s officielle renter nu ligger på et niveau, der – hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid – vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet”, hedder det i pressemeddelelsen fra ECB.
ECB fastslår desuden, at den fortsat vil benytte en dataforankret tilgang, når den fastlægger niveauet for og varigheden for de højere renter.
Nationalbanken følger ECB og hæver renten
Den Danske Nationalbank hævede tilsvarende sin toneangivende rente med 0,25 procentpoint og følger dermed ECB’s eksempel. Det betyder at forliorente, som er renten på indskudsbeviser samt diskontoen hæves til 3,6 procent om året, mens udlånsrenten hæves til 3,75 procent om året.
Således er Nationalbankens toneangivende rente fortsat 40 basispoint lavere end renten i eurozonen.
Tiende forsøg på at stoppe inflationen
ECB har med sine ni tidligere renteforhøjelser sigtet mod at bremse inflationen. Det var i juli i år, at renten sidst blev hævet.
Inflationen er steget siden efteråret 2021, primært på grund af coronaviruspandemien og Ruslands invasion af Ukraine.
Inflation betyder, at det generelle prisniveau er stigende. Stiger inflationen til høje niveauer, kan det skabe forventninger om fortsat stigende priser, hvilket virker selvforstærkende.
Bliver inflationen ikke bragt ned, kan det skabe en ”pris-løn-spiral”, hvor lønningerne øges som følge af prisstigningerne, og priserne stiger som følge af øgede lønomkostninger.
Da Den Europæiske Centralbanks opgave er at forvalte euroen, holde priserne stabile og drive EU’s økonomiske og monetære politik, har den ansvaret for at nedbringe inflationen. I eurolandene og Storbritannien sigter man efter en inflation på omkring 2 pct. på mellemlang sigt.
I og med at ECB fastsætter de pengepolitiske renter med det mål for øje at holde lav inflation i eurolandene, skabes der en ramme for samme lave inflation i Danmark.
Derfor opretholder Nationalbanken en fastkurspolitik over for euroen. Det vil sige, at penge- og valutapolitikken er indrettet efter at holde kursen på den danske krone stabil over for euroen.
Danmark har ført fastkurspolitik siden 1982, først over for D-marken og fra 1999 over for euroen.