EU har travlt med at reformere sine finanspolitiske regler for at få EU-landenes gæld ned. Reglerne skal være på plads inden årets udgang. Men at nå til enighed er ikke en let opgave, da medlemslandene er splittede om grænserne for offentlig gæld og forbrug.
I 1995 indførte EU den såkaldte stabilitets- og vækstpagt(SVP) i et forsøg på at sikre robuste og sunde økonomier på tværs af medlemslandene. Stabilitets- og vækstpagten gælder i dag for alle EU-lande.
Lovgivningen betyder blandt andet, at EU-landene ikke have offentlige budgetunderskud på mere end 3 % af bruttonationalproduktet. Derudover må landenes offentlige bruttogæld ikke udgør mere end 60 % af bruttonationalproduktet.
Siden indførelsen af SVP er reglerne blevet ændret af flere omgange, herunder i 2005 og i den efterfølgende europæiske bankkrise og statsgældskrise med ”twopack”, ”sixpack”og ”finanspagten.”
Desværre er det langt fra alle EU-lande, som lever op til kravene i SVP.
Blandt de højeste gældssatte lande kan nævnes Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien, som har en offentlig bruttogæld på henholdsvis 166,5, 142,4, 111,9 og 111,2 %. Danmark er imidlertid blandt de medlemsstater, der har den laveste gældsætning på kun 30,2 % af bnp.
Hvorfor er der brug for en reform for økonomisk styring i EU?
Høj offentlig gæld betyder, at der er mindre plads til finanspolitisk stimulering i recessioner.
Europa-Kommissionen foreslog derfor i april, at det er nødvendigt med en revision for at gøre de mangeårige finanspolitiske regler mere fremtidssikrede.
Og behovet for en ny reform er indlysende. På blot tre år har EU skulle tackle COVID-19-pandemien, Ruslands invasion af Ukraine, en energikrise og rekordhøj inflation. Læg dertil de forværrede virkninger af klimaforandringerne og det globale kapløb om banebrydende teknologi, og resultatet er et dybt transformeret økonomisk landskab.
De reformer, der blev offentliggjort i april, vil fastholde det nuværende regelsæt. Men fremover skal EU-Kommissionen have mulighed for at lave individuelle aftaler med de lande, som ikke lever op til målene. Den enkelte medlemsstat skal lægge en konkret plan for, hvordan gældsprocenten bliver nedbragt, og de vil få lov til at reducere deres gæld langsommere, end hvad der kræves i dag.
Alle i EU er enige om, at en høj offentlig gæld er skadelig og skal nedbringes. Hvad der derimod er uenighed om, er hvor hurtigt lande med en høj gæld, skal nedbringe den. Hvor hurtigt er for hurtigt? Eller rettere, hvor langsomt er for langsomt?
Lande som Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Grækenland, der har gældskvoter, der overstiger tærsklen på 100 %, er ivrige efter at bevare så meget fleksibilitet som muligt. De hævder, at midtvejsplanerne vil tage hensyn til deres nationale karakteristika og give dem mulighed for at bane deres egen vej mod sunde økonomier.
Men andre lande, herunder Tyskland, Nederlandene, Østrig, de tre baltiske lande og Danmark frygter, at denne fleksibilitet kan misbruges og føre til et alt for langsomt fald i gælden. De mener, at det vil svække skattereglernes troværdighed over for kapitalmarkederne.
Danmark har foreslået, at gælden som minimum skal falde med 1 til 1,5 procent af bruttonationalproduktet i gennemsnit om året efter en tilpasningsperiode på 4-7 år. Kravet skal være højere for lande med særlig høj gæld.
Derfor er det vigtigt med fælles finanspolitiske regler for gæld
EU’s ramme for økonomisk styring fungerer parallelt med den fælles valuta i euroområdet og med den fælles pengepolitik. Pagtens vigtigste mål er at skabe enighed om de overordnede principper bag de enkeltes staters økonomiske politik i EU. Pagten bidrager til økonomisk stabilitet, vækst og bedre beskæftigelse. Derudover sikrer den sunde og holdbare offentlige finanser på mellemlang og lang sigt for alle medlemsstater.
Læs også om inflationen i euroområdet falder til laveste niveau i 2 år.