Meget tyder på, at den globale økonomi er på vej ind i en recession. Men hvad er en recession egentlig, hvorfor opstår den, og er der foranstaltninger, der kan bremse den?
Ordet recession er på alles læber i øjeblikket. Ikke mindst Finanstilsynets, der i en ny rapport advarer om, at den globale og danske økonomi kan være på vej ind i en hård recession.
Ifølge finanstilsynets direktør, Jesper Berg, skal vi være glade, hvis vi ender i et scenarie med mild recession. Særlig i betragtning af den høje inflation, de stigende renter og volatile energipriser, som i øjeblikket præger verdensøkonomien.
Økonomer og finansanalytikere har en vane med at bruge en masse terminologi uden ordentligt at forklare, hvad udtrykkene virkelig betyder. De fleste forstår måske pointen, men det kan være nyttigt at forstå den præcise definition af disse økonomiske termer.
Debtia forklarer i denne artikel betydningen af recession, hvorfor en recession opstår, og hvilken betydning den har for et land som helhed.
Hvad er en recession egentlig?
Recessioner er heldigvis relativt sjældne, men ikke desto mindre uundgåelige.
Traditionelt karakteriseres en recession ved, at der som minimum har været to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst og stigende arbejdsløshed.
Recession betyder således, at den økonomiske vækst og indtjening er negativ.
Dette er dog en rent teknisk definition.
Der er ingen forudbestemte beregninger for, at hvis væksten er X, så opstår der en recession.
Nogle af kendetegnene ved en recession er, at vi ser forværring på arbejdsmarkedet, arbejdsløsheden stiger, beskæftigelsen falder, produktionsvæksten aftager.
Husholdningerne har færre penge at bruge – man bliver simpelthen mere forsigtig og sparer mere op af sin indkomst.
Er der forskellige former for recessioner?
Der er grader for, hvor dyb og alvorlig en recession er.
En recession kan være mild og kort, eller lang og alvorlig. En meget alvorlig recession kaldes en depression.
Kigger vi tilbage på finanskrisen i 2008 og 2009 eller pandemien i 2020, var der dybe recessioner, hvor produktionen faldt drastisk, arbejdsløsheden steg hurtigt, og beskæftigelsen faldt.
Andre recessioner kan være så milde, at de næppe er mærkbare for langt de fleste.
Finansielle kriser fører normalt til mere alvorlige recessioner. Her kan nævnes den internationale oliekrise, der blev indledningen på en dyb recession i Danmark i efteråret 1973. Heldigvis er denne form for finansiel krise sjælden.
Hvis vi går ind en recession i 2023, hvilke faktorer ligger der så bag?
Der er stor risiko for, at vi er på vej mod en recession både i Danmark og globalt.
Årsagen er den høje inflation og de hastigt stigende renter. En af forklaringerne på den stigende inflation er, at efterspørgslen er steget hurtigere end udbuddet i kølvandet på pandemien.
Men i øjeblikket skyldes stigningen i inflationen i Europa hovedsageligt energikrisen, som fordyrer produktionen.
Vil Danmark blive påvirket mere end andre lande?
Ja, det er der en risiko for. Selv om vi er mindre påvirket af energikrisen end mange andre lande i Europa, er den danske økonomi særligt følsom over for rentestigningerne.
Det skyldes blandt andet de danske husholdningernes høje gældsætning.
Danmarks Nationalbanks renteforhøjelser vil derfor have en hurtig indvirkning på husholdningernes økonomi.
Skal der være recessioner?
Ja, recessioner er en naturlig del af udsvingene i økonomien. I Danmark har beslutningstagerne været ambitiøse i deres forsøg på at afbøde udsvingene, men vi har stadig oplevet både op- og nedgange.
Er recession kun en dårlig ting?
En recession er i bund og grund en dårlig ting. Folk bliver arbejdsløse, virksomheder går konkurs og ledige har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan påvirke de berørte husholdninger meget.
Men der er dem, der fremhæver positive faktorer, blandt de negative, herunder det faktum, at vi i vanskelige tider er tvunget til at reflektere, hvilket kan få os til at forlade urentable projekter og fremskynde strukturelle ændringer.
Der har også været en kritik af den lempelige pengepolitik, der tidligere blev ført, med lave renter, der til en vis grad holdt hånden under uproduktive virksomheder.
Hvem er ansvarlig for stabiliseringspolitikken i Danmark?
I Danmark har Nationalbanken hovedsagelig været ansvarlig for penge- samt stabiliseringspolitikken.
På det seneste har Nationalbanken hævet renten meget for at få priserne under kontrol i takt med den høje inflation. Senest den 28. oktober 2022 med 0,60 procentpoint og den 16. december 2022 med 0,50 procentpoint.
Der er dog en løbende diskussion både i Danmark og internationalt om vigtigheden af, at interagerer penge- og finanspolitikken på en bedre måde.
Finanspolitikken bør primært sigte mod at få en bedre fungerende økonomi på lang sigt og i mindre grad hellige sig kortsigtede stabiliseringspolitikker.