På næsten synkroniseret vis hæver centralbanker fra hele verden deres officielle renter i et forsøg på at dæmpe den høje inflation, som til deres store forfærdelse fortsætter med at slå månedlige rekorder. Men hvorfor er renteforhøjelser løsningen på inflationen?
Alt stiger: elektricitet, diesel, fødevarer, internettet, hoteller, flybilletter og nu renter.
Det var dyrt at leve i 2022. Den høje inflation i 2022 betød, at en gennemsnitsfamilie måtte bruge omkring 35.000 kr. mere på at opretholde samme forbrug som i 2021.
Desværre ser 2023 ud til at blive et lige så udfordrende år.
Ruslands invasion af Ukraine, den verdensomspændende energikrise, lockdowns i Kina og forsyningsflaskehalse fra pandemien skaber fortsat tilsammen en eksplosiv cocktail af stigende priser.
Den amerikanske centralbank (Fed) hævede sin ledende rente onsdag d. 1. februar 2023, efterfulgt af den britiske centralbank (BoE) og den europæiske centralbank (ECB) torsdag d. 2. februar 2023.
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hævede renten med 0,25 procentpoint. Det er den ottende renteforhøjelse i træk fra den amerikanske centralbank.
Det er tiende gang i træk, at Bank of England hæver sin ledende rente – denne gang med 0,5 procentpoint til 4 procent.
Den Europæiske Centralbank (ECB) har hævet sin ledende rente for femte gange siden juli 2022 med 0,5 procentpoint. Det betyder, at renten hos ECB nu ligger på 2,5 procent. Det er det højeste siden november 2008.
“Høj inflation er en stor udfordring for os alle,” har ECB’s formand, Christine Lagarde, udtalt.
De stigende renter kan også mærkes i Danmark, hvor Danmarks Nationalbanken følger ECB’s renteforhøjelse. Dog ikke lige så meget med sin stigning på 0,35 procentpoint. Den ligger således nu på 2,1 procent.
Men hvad er egentlig rationalet bag renteforhøjelserne?
Pengepolitik kan både mindske og øge inflationen.
Centralbanker er uafhængige af politisk og kommerciel indflydelse. De har til opgave at forvalte valutaen i et land eller, for ECB’s vedkommende, en gruppe lande.
Gennem deres beslutninger har de direkte indflydelse på den økonomiske udvikling i samfundet.
ECB’s pengepolitik påvirker over 346 millioner menneskers liv i eurozonen – og faktisk også os her i Danmark.
Danmarks Nationalbanken deltager i væsentlige dele af det europæiske centralbanksamarbejde, på trods af at vi ikke bruger euroen som valuta. Nationalbanken skal derfor sikre, at kronens kurs er stabil i forhold til euroens.
En centralbanks vigtigste opgave er at sikre prisstabilitet. Det betyder, at de skal kontrollere både inflationen – når priserne stiger – og deflation – når priserne falder.
Deflation presser økonomien og giver næring til arbejdsløshed, så hver centralbank sætter et mål om moderat, positiv inflation – normalt omkring 2 % – for at tilskynde til gradvis, stabil vækst.
Men når inflationen begynder at skyde i vejret, er centralbanken i store problemer.
Overdreven inflation kan hurtigt ødelægge de fordele, der er høstet i tidligere års velstand, udhule værdien af private opsparinger og æde private virksomheders overskud.
Prisstigningerne bliver en kamp for alle. Forbrugere, virksomheder og regeringer er alle overladt til at kæmpe for at få enderne til at mødes.
Det er nu, at pengepolitikken kommer i spil.
Stigende renter dæmper forbrugernes købelyst
Kommercielle banker, er dem, vi går til, når vi har brug for at åbne en ny konto eller optage et lån for at dække de mest basale økonomiske behov.
Kommercielle banker skal kunne præsentere en seriøs forretningsgang, som minimerer det eventuelle tab, der måtte opstår som følge af dårlige betalere. Dette skal sikre, at centralbanken har rimelig sikkerhed for de udlånte pengebeløb.
Med andre ord låner en centralbank penge ud til kommercielle banker, mens kommercielle banker låner penge ud til husholdninger og virksomheder.
Når en kommerciel bank betaler tilbage, hvad den lånte fra centralbanken, skal den betale en rente. Centralbanken har beføjelse til at fastsætte sine egne renter, som effektivt bestemmer prisen på penge.
Det er de toneangivende renter, som centralbankerne i øjeblikket hæver for at dæmpe inflationen.
Logikken er baseret på en kaskadeeffekt: Hvis centralbankerne opkræver højere renter af de kommercielle banker, må de kommercielle banker til gengæld øge de renter, de tilbyder husholdninger og virksomheder, der ønsker at låne.
Som følge heraf bliver personlig gæld, billån, huslån, kreditkort og realkreditlån dyrere. Strammere pengepolitik fører uundgåeligt til et fald i privatforbruget.
Virksomheder må tænke sig om en ekstra gang før de trækker på deres kreditter, og regeringerne er tvunget til at foretage højere betalinger for deres statsgæld.
Rentehævelser sænker derved prispresset og gør det mere attraktivt at spare.
Aggressiv pengepolitik er en linedans
Grundlæggende økonomiske regler viser, at når efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser falder, følger priserne trop. Det er præcis, hvad centralbankerne har til hensigt at gøre i øjeblikket: at begrænse udgifterne for at bremse inflationen.
Men det kan tage op til to år at realisere virkningerne af pengepolitikken. Det er derfor usandsynligt, at der vil være en umiddelbar løsning på de mest presserende udfordringer.
Det komplicerer det faktum, at energikrisen i øjeblikket er den vigtigste årsag bag inflationen, drevet af en faktor, der ikke er relateret til økonomien: Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine.
Elektricitet og benzin er varer, som de fleste mennesker bruger, uanset hvor meget de koster. Derfor kan et hurtigt og drastisk fald i efterspørgslen for at afkøle priserne ikke tages for givet.
Dette forklarer, hvorfor centralbanker tager så radikale beslutninger, selvom det ender med at skade økonomien. Aggressiv pengepolitik er en linedans: At gøre penge dyrere kan bremse væksten, svække lønningerne og fremme arbejdsløsheden.
Læs også om hvad recession er, og hvorfor den opstår i denne artikel.