En ny prognose fra den Internationale Valutafond, IMF, forudser, at den globale vækst i 2023 bliver svagere end hidtil antaget – dette i lyset af den høje inflation, stigende renter og den seneste uro i den finansielle sektor.
Selvom inflationen er faldet i takt med centralbankernes stigende renter, og fødevare- og energipriserne er faldet, viser det underliggende prispres – kerneinflationen – sig at være vedvarende.
Tirsdag d.11. april offentliggjorde IMF sin nyeste prognose for 2023 over den globale økonomiske vækst. Heri forventes nu en vækst i BNP i år på 2,8 pct.
Sammenlignet med prognosen fra januar i år er aprils prognose mere afdæmpet. Dengang blev 2023 set som et vendepunkt for økonomien. Det er ikke tilfældet nu. I januars prognose vurderede IMF en vækst på 2,9 pct. for 2023. IMF advarede i sidste uge om, at økonomien vil udvikle sig begrænset i de kommende år.
IMF forventer en global inflationsrate på 7 procent i år, hvilket er et fald fra 8,7 procent i 2022. Dog højere end januars skøn på 6,6 procent for 2023.
Kerneinflationen kan fortsætte længere end forventet. Derfor er det nødvendigt at opretholde den stramme pengepolitik, ifølge Pierre-Olivier Gourinchas, cheføkonom i Den Internationale Valutafond (IMF).
Usikre tider og høje renter svækker væksten
Gourinchas påpeger, at sammenbruddet af flere banker, herunder den schweiziske gigant Credit Suisse, viser, hvor skrøbeligt markedet er.
Ifølge IMF’s prognose er det nu ikke usandsynligt, at den globale økonomi kan være på vej ind i en recession. De stigende renter svækker væksten og skaber problemer for det finansielle system, som ellers har været vant til ekstraordinære lave renter.
Verdensøkonomien har gennemlevet det ene chok efter det andet i de seneste tre år.
Først satte COVID-19-pandemien næsten den globale handel i stå i 2020. Dernæst kom et uventet stærkt opsving, drevet af enorm statsstøtte. Det overraskende kraftige opsving udløste imidlertid en genopblussen af inflationen, som blev forværret, efter at den russiske invasion af Ukraine drev priserne på energi og korn op.
Den kraftigt stigende inflation og de dertil stærke rentestininger fra centralbanker rundt om i verden har overrasket de fleste. Samtidig har et historisk stramt arbejdsmarked lagt yderligere pres på økonomien.
Inflationen har dog været aftagende, til trods for at den stadig ligger et godt stykke over centralbankernes målsætning på 2 procent.
I USA forventer IMF en vækst i 2023 på 1,6 procent mod 2,1 procent i 2022, mens der i EU-landene ventes en vækst på 0,8 procent. I Tyskland og Storbritannien ventes væksten at falde med henholdsvis 0,1 procent og 0,3 procent.
Over de næste fem år forventer IMF en global vækst på tre procent, dvs. en fremtidig realvækst på det laveste siden 1990. Til sammenligning forventede en tilsvarende femårsprognose fra 2011 en global vækst på 4,6 procent.
IMF er en organisation bestående af 190 lande. Den blev grundlagt efter anden verdenskrig med det formål at overvåge det internationale monetære system og sikre stabile valutakurser. Fonden har sit hovedkontor i Washington D.C.
Læs også om hvilke EU-lande der er hårdest ramt af inflationen.