Inflationen i de 20 eurolande faldt til 5,3 pct. i juli, mens BNP steg med 0,3 pct. i andet kvartal af 2023. Det viser nye data fra Eurostat. Dog er faldet formentlig ikke nok til at sætte en pause på fremtidige rentestigninger.
Europas økonomi viser positive tegn på modstandsdygtighed, ifølge data offentliggjort mandag d. 31. juli af Eurostat, EU’s statistikkontor.
Inflationen i euroområdet faldt til 5,3 % i juli fra 5,5 % måneden før. Det er det laveste inflationsniveau siden januar 2022, før den russiske invasion af Ukraine gav anledning til langvarig økonomisk usikkerhed.
Dog forblev kerneinflationen uændret fra juni på 5,5 procent. Det er noget højere end ventet. Kerneinflationen giver et mere præcist skøn over det underliggende prispres ved at udelukke omkostningerne på energi, tobak, alkohol og fødevarer, vis prisudvikling er meget mere volatil.
Du kan læse meget mere om, hvad kerneinflation er i denne artikel.
Mad, alkohol og tobak trækker op
Ligesom i de foregående måneder viser de foreløbige tal et fortsat fald i energipriserne, mens fødevarer, alkohol og tobak trækker indekset op.
I juli steg priserne for fødevarer, alkohol og tobak med 10,8 % i denne kategori sammenlignet med 11,6 % på årsbasis i juni.
Energipriserne faldt med -6,1 procent mod -5,6 procent i juni. Servicesektoren oplevede dog en lille stigning i inflationen til 5,6 pct. fra 5,4 pct. i juni.
Den underliggende inflation er stadig for høj
I euroområdet var inflationen estimeret til 5,3 procent og kerneinflationen 5,4 procent i juli.
Faldet i den samlede inflation er i overensstemmelse med tidligere økonomiske prognoser. Dog ligger inflationen fortsat et godt stykke over Den Europæiske Centralbanks, ECB’s, mål på 2 procent.
Nogle lande oplever fortsat alarmerende høje inflationsrater. Af de 20 lande i euroområdet var inflationen i sidste måned højest i Slovakiet (10,2 procent), efterfulgt af Kroatien (8,1 procent) og Litauen (7,1 procent).
I sidste uge hævede ECB renten for niende gang i træk til det højeste niveau i 23 år. Årsagen hertil var, at ECB stadig mener, at tempoet i prisstigningerne er for hurtigt.
Ligesom mange andre dele af verden har inflationen i euroområdet bidt sig fast på et højt niveau i de seneste måneder. Centralbankchefer fra hele Euroområdet har ofte understreget, at kampen mod inflationen ikke er slut.
Data for kerneinflationen giver ikke tillid til, at renteforhøjelserne har den ønskede effekt.
Formand for ECB, Christine Lagarde, har gentagne gange sagt, at renterne vil fortsætte med at stige, indtil det underliggende pres på forbrugerpriserne viser tegn på fald.
Lagarde understregede desuden på pressemødet i torsdags, at ECB har en “datadrevet” tilgang til pengepolitikken og tager imod og vurderer økonomiske data fra møde til møde.
Med disse nye tal fra Eurostat tyder alt derfor på endnu en renteforhøjelse i september.
Læs også om ECB hæver renten til det højeste niveau siden 2000.
Væksten overstiger forventningerne
Der var dog en forbedring i forhold til data om bruttonationalproduktet, BNP. De viser, at den recession, man havde frygtet fra tidligere skøn, med nød og næppe er blevet undgået. Den økonomiske vækst i euroområdet steg med 0,3 pct. i andet kvartal, mere end tidligere forventet.
I euroområdet registrerede Irland (+3,3 pct.) den største stigning kvartal-til-kvartal, efterfulgt af Litauen (+2,8 pct.). Men nogle økonomier registrerede negativ vækst, herunder Sverige (-1,5 %), Letland (-0,6 %), Østrig (-0,4 %) og Italien (-0,3 %).
Tyskland, der betragtes som unionens økonomiske kraftcenter, ser ud til langsomt at komme ud af sin recession og viser en vækst på 0,0 %.