Danmarks Nationalbank præsenterede onsdag sit foreløbige skøn for den danske økonomi. Selvom prognose opjusterer væksten i år og skruer en anelse ned for forventningerne til inflationen, opfordres der fortsat til en stram økonomisk politik.
Selvom der har været et betydeligt fald i inflationen siden slutningen af 2022, er Nationalbanken fortsat årvågen.
Nationalbankdirektør, Christian Kettel Thomsen, fremhævede på onsdagens pressemøde vigtigheden af, at de fremadrettede finanspolitiske beslutninger ikke må modarbejde effekten af de højere renter.
I Nationalbankens seneste prognose, der blev offentliggjort onsdag d. 23. september, tegnes dels et billede af de økonomiske udfordringer og dels behovet for forsigtige finanspolitiske foranstaltninger.
”Vi er fortsat ikke i mål i forhold til at sikre en lav og stabil inflation i Danmark, sagde Thomsen i pressemeddelelsen.”
Det underliggende prispres og kerneinflationen – som fraregner energi og uforarbejdede fødevarer – viser, hvor dybt indgroet inflationen er i økonomien. Selvom den er på vej ned, er den fortsat alt for høj både i Danmark og euroområdet.
Kerneinflationen ventes at ligge på 6.0 pct. i år, 3.5 pct. næste år og 3.0 pct. i 2025. Den samlede inflation skønnes at falde betydeligt til 3,8 pct. i 2023, 3,0 pct. i 2024 og 2,6 pct. i 2025
Lønstigninger menes at blive den primære drivkraft bag den vedvarende høje inflation.
Siden sommeren 2022 har Den Europæiske Centralbank (ECB) hævet renterne i euroområdet til historisk høje niveau for at nedbringe inflationen. Med Danmarks fastkurspolitik har Nationalbanken trofast fulgt samme rentestigninger for at sikre valutakursen over for euroen.
Modelberegninger indikerer, at en stigning i lønvæksten på 1 procentpoint over tid kan øge kerneinflationen med 0,6 procentpoint. De danske lønstigninger vil skubbe på forbrugerpriserne og forlænge perioden med høj kerneinflation i Danmark.
Læs også om den toneangivende rente i denne artikel.
Finanspolitik og pengepolitik går hånd i hånd
Det er klart, at Danmarks politikere står over for en udfordrende opgave med at navigere i den hårfine balance mellem økonomisk vækst og inflationskontrol.
Det seneste års mange rentestigninger har mindsket inflationen, dog ikke nok. Thomsen understreger i pressemeddelelsen derfor vigtigheden i, at “finanspolitikken herhjemme ikke modarbejder de højere renter.”
Regeringens finanslovsforslag for 2024, der blev fremlagt i slutningen af sidste måned, er i tråd med Nationalbankens anbefalinger. I prognosen fremgår det, at finanspolitikken har ramt en balance, der ikke påvirker inflationen yderligere:
“Finanspolitikken bør derfor fortsat bidrage til en stram økonomisk politik, sådan som det aktuelle finanslovsforslag også lægger op til så den ikke modvirker de renteforhøjelser, der er gennemført i euroområdet for at bringe inflationen ned “, skriver Nationalbanken i analysen.
På trods af nationalbankens bekymring for inflationen ventes dansk økonomi at vokse med 1,7 pct. i år. Det er en opjustering fra 0,9 pct. i marts i den seneste prognose fra marts.
Læs også om ECB hæver renten for tiende gang i træk – Nationalbanken følger ECB’s eksempel.