Vi lever i en verden, der er dyrere end for et år siden. Du har måske bemærket en bekymrende tendens i de seneste år: Produkterne bliver mindre, kvaliteten er faldende, og priserne stiger. Inflation, skrumpeflation, skimpflation og stagflation er begreberne, der har lavet kaos i økonomien og fortsat gør i 2023.
Du har sikkert på dine indkøbsture blevet overrasket over prisstigningerne på helt basale dagligdagsvarer, såsom toiletpapir, æg og smør. Måske har du lagt mærke til at pakningen på din yndlingschokolade er blevet mindre. Måske smager den heller ikke så godt, som den plejede at gøre.
Du har måske også opdaget, at dit Netflix-abonnement er steget, og at en McDonald’s cheeseburger nu koster 12 kroner i stedet for den flade tier.
Følelsen af, at alt er en lille smule dyrere og anderledes, skyldes ikke blot inflationen, men også skrumpeflationen, skimpflationen og stagflationen. I denne artikel undersøger Debtia betydningen bag disse begreber.
Høj inflation gør penge mindre værd
For en god ordens skyld starter vi med at forklare betydningen af inflation. Mange lande kæmper med virkningerne af inflationen, der nu er på det højeste niveau i 40 år.
Kort forklaret er inflation en stigning i det generelle prisniveau. Prisen på den samme indkøbskurv med varer i butikken stiger over tid, og pengene falder således i værdi.
Hvis priserne stiger på nogle få enkeltprodukter, er det ikke inflation i snæver forstand. Prisen på et bestemt produkt kan stige, hvis det i øjeblikket er i særlig efterspørgsel, eller hvis fremstillingen eller distributionen af produktet forstyrres, så udbuddet af det falder.
Du husker måske, da prisen på vaniljestænger og pulver steg markant i 2017. En af grundene til prisstigningen, var da en tropisk cyklon ramte Madagaskar. Madagaskar står for 80 procent af verdens samlede vaniljeproduktion. Cyklonen påførte de madagassiske vaniljeproducenter nok skade til at ødelægge den globale vaniljehandel og sende priserne til et rekordhøjt niveau på mere end ca. 3.000 kr. pr. kg.
Prisstigningen på vanilje betegnes som en relativ prisændring. Denne stigning har derfor ikke noget med inflation at gøre.
Til trods for at omkostningerne påvirkes, hvis prisen på enkelte produkter ændres, dvs. af ændringer i de relative priser, er det en mere bred prisstigning i forbrugerkurven, der ses som inflation.
Inflation måles ved, hvor dyre varer og tjenester er blevet over en vis periode, normalt et år. En velkendt indikator for dette er forbrugerprisindekset, som måler den procentvise ændring i prisen på en gennemsnitlig kurv med en række varer og tjenesteydelser, der forbruges af husholdningerne.
I EU steg fødevareomkostningerne med 12,82 procent i juli 2022 sammenlignet med samme måned året før, ifølge Eurostat.
I februar 2023 nåede inflationen i euroområdet op på 8,5 procent sammenlignet med samme måned året før.
Samfundsøkonomien er normalt præget af en moderat inflation, men betydelige og ustabile stigninger kan skabe store skader i et samfund med pludselige høje leveomkostningerne til følge.
Årsagen til, at inflationen er så høj i øjeblikket, skyldes en kombination af en række økonomiske problemer.
Mange omtaler Ruslands invasion af Ukraine som årsagen til inflationen, men allerede før krigen, havde coronapandemien skabt fabrikslukninger og globale forsyningskædeproblemer. Der er dermed flere faktorer, som har påvirket prisstigningerne.
Læs mere om inflation i denne artikel.
Mindre til samme pris
Hvis du er en schweizisk chokoladefan, husker du måske, da Toblerone i 2016 pludselig så anderledes ud. Takkerne i den karakteristiske chokoladebar lignede ikke længere Alperne, og chokoladen havde desuden større hullerne mellem takkerne.
Prisen på chokoladebaren var som sådan ikke meget dyrere, men den samlede nettovægt var faldet fra 170 gram til 150 gram. Størrelsen på baren var dog den samme.
Dette er et klassisk eksempel af det, der kaldes skrumpeflation – når volumen eller størrelsen af et produkt skrumper.
I perioder med stigende inflation står virksomheder over for udfordringen med at håndtere stigende udgifter til ingredienser, emballage, arbejdskraft og transport. For at sikre deres fortjeneste kan de reducere størrelsen på deres produkter.
Skrumpeflation kan opfattes lidt mere lusket, da forbrugerne er mindre tilbøjelige til at opdage den skjulte prisstigning, når produktets størrelse gøres mindre.
Lavere kvalitet til samme pris
Skimpflation er en lignende tendens, men i stedet for at reducere størrelsen på et produkt, sænker virksomheden kvaliteten, samtidig med at prisen forbliver den samme.
Det kan vise sig på forskellige måder, eksempelvis ved at anvende billigere ingredienser i fremstillingen. Et bestemt ismærke kan reduceret mængden af fløde i deres opskrift, hvilket resulterer i en mindre cremet konsistens, men prisen forbliver den samme.
En af hovedårsagerne til, at virksomhederne skærer ned på kvaliteten af produktet, er for, at det stadig kan være rentabelt. Der anvendes således færre penge til bemanding, ingredienser eller materialer.
Svag vækst og høj inflation
Et andet ord, der ofte nævnes i medierne, er stagflation. Allerede under coronapandemien vejede diskussionen om stagflation tungt. Ordet er nu efter krigen i Ukraine blevet fast forankret i debatter om økonomi og pengepolitik.
Stagflation er et makroøkonomisk begreb, der beskriver en situation, hvor den økonomiske vækst i et samfund stagnerer (udvikler sig langsommere og til sidst står stille) eller falder (recession), samtidig med at priserne på varer og tjenesteydelser stiger (inflation).
Rent praktisk står forbrugerne over for stigende priser på varer og tjenesteydelser, men deres lønninger og købekraft følger ikke med. Forbrugerne må betale mere for mindre, og økonomien lider som følge heraf. Det er som at bygge et sandslot på en strand under en orkan – ikke holdbart.
Stagflation blev første gang anvendt i 1970’erne, da Vesten efter den globale oliekrise led en kraftig afmatning i væksten og en kraftig stigning i inflationen.
I 2023 kan vi se høje inflationsrater kombineret med langsom økonomisk vækst, hvilket fører til højere arbejdsløshed og faldende forbrugerkøbekraft.
Læs også om EU forventes at undgå recession i 2023 trods økonomisk modvind.