Den økonomiske vækst i EU forventes at blive øget med 0,8 pct. i 2023, hvilket er nok til at undgå en recession. Men husholdningerne er stadig under pres på leveomkostningerne.
Den gunstige udvikling siden efterårsprognosen har forbedret vækstudsigterne for i år,” hedder det i EU-Kommissionens vinterprognose, der blev præsenteret mandag den 13. februar.
Ifølge prognosen vil Danmark og resten af EU undgå en recession i 2023.
Eftersom gaspriserne fortsætter med at falde, mener de, at inflationen allerede har toppet i efteråret 2022.
Folk har været gode til at spare på energien, og derfor har virkningen af manglende leverance af gas fra Rusland ikke været så alvorlig som først antaget.
EU-Kommissionen advarede dog om, at de høje priser, der plager forbrugerne, vil blive ved med at holde økonomien tilbage i de kommende måneder.
Undgår teknisk recession
Trods den høje inflation formodes det, at bnp-væksten når 0,8 procent for de 20 EU-lande i 2023, der anvender euroen som valuta. Det er en stigning fra 0,3 procent.
I den øvrige del af euroområdet med de 27 EU-nationer anslås væksten til 0,9 procent, hvilket ligeledes er en stigning fra 0,3 procent.
Holder prognosen stik, undgår begge EU-områder den tekniske recession, som ellers var forventet ved årsskiftet, forklarer EU-kommissær Paolo Gentiloni;
”Vi er gået ind i 2023 på et bedre grundlag end forventet: risikoen for recession og mangel på gas er aftaget, og arbejdsløsheden er fortsat rekordlav.”
Vidste du, at et land er i recession, hvis der som minimum har været to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst og stigende arbejdsløshed? Dette er definitionen på en teknisk recession.
Læs mere om hvad recession er, og hvorfor den opstår i denne artikel.
Dansk vækst lige over nulpunktet
Alligevel står europæerne stadig foran en vanskelig periode, særligt grundet krigen i Ukraine.
Væksten forventes dog at aftage, men i et langsomt tempo, og inflation vil kun gradvist løsne sit greb om købekraften over de kommende måneder.
Blandt de 27 medlemslande er Sverige det eneste, der viser et negativt tal for i år (-0,8 procent), mens resten har begrænset, men positiv vækst.
Tyskland og Italien har mod alle odds en forventet vækst på henholdsvis 0,2 procent og 0,8 procent i BNP. Netop disse to lande var stærkt afhængige af russiske fossile brændstoffer og blev spået en hård recession.
Ifølge Gentiloni er det for Tyskland en markant forbedring efter, at den foregående prognose havde estimeret et fald på -0,6 procent i november.
For Danmarks vedkommende når vi en vækst lige over nulpunktet på 0,1 procent, ifølge prognosen. Dette skyldes i høj grad, at Danmark er et lille land, der afhænger meget af resten verdensøkonomien.
Desuden er den danske økonomi særligt følsom over for rentestigninger, da mange danskere har forrentet boliglån. Renteforhøjelser vil derfor have en hurtig indvirkning på husholdningernes økonomi.
Sandsynligvis ikke en global recession
Emnet recession diskuteres også bredt på globalt plan. På nuværende tidspunkt forventer økonomiske eksperter fra hele verden ikke længere en global recession i år.
Det globale bruttonationalprodukt forventes at vokse med gennemsnitligt 2,8 procent. Det viser en undersøgelse fra Economic Experts Survey (EES) – en global kvartalsundersøgelse foretaget af ifo Institute og Swiss Economic Policy Institute.
“Ifølge vores eksperter bliver en global recession således mere og mere usandsynlig på verdensplan,” siger Ifo-forsker Klaus Gründler.
I Østeuropa (0,1 procent) og Vesteuropa (0,7 procent) forventes lave vækstrater i indeværende år, som kun langsomt vil tilpasse sig de generelt positive globale forventninger frem mod 2026.
Der forventes også lav vækst i Nordamerika (1,6 procent) og Sydasien (1,7 procent).
Læs også om de stigende leveomkostninger bekymrer over 90 % af europæerne.