Debtia logo
Log på

Sådan kan et inkassobureau hjælpe dig, når kunden ikke betaler

Har du en kunde, der ikke betaler dig, er det passende at videresende sagen til inkasso. Et godt inkassobureau er løsningsfokuseret og varetager både virksomhedens og kundens interesser.

Sådan kan et inkassobureau hjælpe dig, når kunden ikke betaler

Med en god inkassovirksomhed bag dig øges chancen for, at du får din betaling. Et godt inkassobureau kan desuden hjælpe din kunde til en god løsning.

Formålet med at hyre et inkassobureau er ikke at true kunden, men derimod at hjælpe debitor med at finde en holdbar løsning. Ofte er inkassobureauet takket være sin erfaring god til at finde løsninger.

Oprethold gode kundeforhold gennem god inkassoskik

Det kan have store konsekvenser for iværksættere og især mindre virksomheder, hvis kunden ikke betaler sin faktura til tiden. En forsinket eller udebleven betaling kan f.eks. medføre, at du ikke har penge til at drive din virksomhed og udbetale løn til dine ansatte.

Det er vigtigt at have in mente, at manglende betalinger kan ødelægge en ellers velfungerende virksomhed.

Ikke desto mindre er det vigtigt at opretholde gode kundeforhold – også når vi taler om inkasso. Vi ved, at det giver bedre resultater på både kort og lang sigt.

En kunde, der skylder din virksomhed penge, er også en potentiel kunde i fremtiden. Derfor handler det om at behandle alle kunder med respekt.

Hos Debtia behandler vi altid din kunde retfærdigt, respektfuldt og med individet i tankerne. En god kundeoplevelse er central for vores inddrivelsesproces.

Inkassobureauer skal altid arbejde i overensstemmelse med god inkassoskik. Med god inkassoskik forstås både en række skrevne og udskrevne regler, som er til for at beskytte debitor og kreditor. God inkassoskik indebærer blandt andet:

  • At debitor tydeligt kan se, hvad kravet gælder for
  • At debitors identitet er verificeret
  • At debitor behandles med respekt for privatlivets fred
  • At påkravsskrivelsen skal indeholde en frist på 10 dage, så debitor har mulighed for at gøre indsigelse

Ikke to inkassosager er ens

Nogle inkassosager løses hurtigt uden problemer. I andre tilfælde ender sagen hos Fogedretten.

Fogedretten er en underafdeling af byretten, og en af fogedrettens største opgaver er at indkræve penge, som ikke er indbetalt til tiden.

Hos Debtia tilbyder vi i mange tilfælde debitor en afdragsordning. Vi behandler hver sag individuelt med det formål at få din betaling og ikke mindst din kunde af med sin gæld.

Der er selvfølgelig inkassosager, der ikke går som forventet, eller hvor din kunde gør indsigelse. Kendskab til lovgivningen og processen omkring inkasso er nødvendig for at håndtere sådanne situationer.

Alle sager er lige vigtige, og vi gør alt vi kan for, at inddrive vores kunders udestående. Vi har en afdeling dedikeret til inddrivelse, som varetager den gode dialog med vores kunders kunder. Med mange års erfaring i branchen ved Debtia, hvad der fungerer.

Kontakt os telefonisk på 44 22 40 00 eller via mail på kundeservice@debtia.dk. Vi håndterer inddrivelsen og dialogen med dine kunder, så du i stedet kan fokusere på at drive din forretning.

Læs også om hvordan du forhandler med kunder, der har betalingsproblemer.