Afskrivningsloven paragraf 18 beskriver regler i forbindelse med afskrivning på bygninger som bruges til produktion. Nærmere bestemt de afskrivningsregler der gælder for de af produktionsbygningens installationer, som ikke er anskaffet sammen med bygningerne, men senere end bygningerne.
En virksomheds indkomst er skattepligtig ligesom enhver anden indkomst. Det vil sige virksomheden beskattes af sit overskud. Overskuddet fremkommer når udgifterne trækkes fra omsætningen. En virksomheds udgifter er mange forskellige ting, for eksempel indkøb af råvarer til produktionen, lønudgifter etc.
Afskrivning af driftsmidler
For at en virksomhed kan producere kræver det endvidere driftsmidler. Driftsmidler kan være mange forskellige ting, bygninger, biler, maskiner m.m. Disse driftsmidler vil typisk falde i værdi med tiden, dels på grund af slidtage, dels på grund af forældelse.
Det at driftsmidlerne taber værdi over tid er altså en udgift som påvirker virksomhedens overskud i negativ retning, altså et beløb ligesom andre af virksomhedens udgifter, som der ikke skal betales skat af.
Det er ikke alle driftsmidler der mister værdi lige hurtigt. Eksempelvis mister en bil hurtigere værdi end en bygning. Der er derfor forskellige satser for hvor stor en årlig afskrivning der kan foretages på de enkelte driftsmidler. Der er også forskellige måder at afskrive på:
- Straksafskrivning hvor driftsmidler med en anskaffelsesværdi under et vist beløb kan fratrækkes skatten i det år de er anskaffet.
- Saldometoden hvor driftsmidlet hvert år afskrives med en procentdel af det beløb det er nedskrevet til på det givne tidspunkt.
- Endelig er der lineær afskrivning hvor driftsmidlet nedskrives med en fast procentdel af nyanskaffelsesprisen hver år.
Afskrivninger af produktionsbygninger
Produktionsbygninger afskrives lineært. Satsen er 4 % hvert år, således at en bygning er afskrevet på 25 år. Der kan dog i visse tilfælde afskrives hurtigere på en produktionsbygning, hvis karakteren af produktionen gør at bygningen nedslides hurtigere.
Der er også visse erhvervsbygninger som ikke kan afskrives, blandt andet kontorbygninger, pengeinstitutter, læge- og tandlægeklinikker m.m. Alt dette er beskrevet i afskrivningsloven.
Afskrivning af installationer
En særlig regel gælder de installationer, der er i en produktionsbygning. Det kan være ventilationsanlæg, elevatorer, el-anlæg etc. Man sondrer her mellem installationer der tjener selve bygningen og installationer der tjener produktionen i bygningen. Det er kun de første der er omfattet af afskrivningsloven paragraf 18.
Hvis installationerne er anskaffet sammen med produktionsbygningen afskrives de ligesom bygningen, det vil sige lineært med 4 % årligt. Hvis installationerne er anskaffet senere end bygningen kan de straksafskrives i anskaffelsesåret. Dette gælder dog kun hvis de udgør under 5 % af bygningens samlede værdi. I modsat fald skal de også afskrives lineært sammen med bygningen.