Ved hovedforhandling forstår man det sidste og endelige retsmøde i såvel en straffesag, som i en civilsag, som fører frem til en domsafsigelse.
Tidligere hed en hovedforhandling en domsforhandling.
Hovedforhandling i en straffesag
I en straffesag vil der såvel være en anklager som en forsvarer, som fremfører deres argumenter. Anklageren fremsætter omstændighederne omkring forløbet, og hvilke bestemmelser anklagemyndigheden mener, der er overtrådt, og beviser for, at det er sket.
Både anklager og forsvarer afhører den anklagede og eventuelt vidner i sagen, og både anklager og forsvarer fremfører herefter deres synspunkter omkring deres opfattelse af sagen, hvordan den skal afgøres, og hvad straffen skal være.
Herefter får den anklagede mulighed for som den sidste at udtale sig inden domsafsigelsen.
I en straffesag er det en forudsætning, at både anklager og forsvarer og tiltalte er til stede. Hvis dette ikke er tilfældet, vil hovedforhandlingen normalt blive udsat.
Hovedforhandling i en civile sager
Det samme forløb finder sted i civile sager, eksempelvis en konflikt om et økonomisk mellemværende mellem to parter. Her er scenen bare sat af en sagsøger repræsenteret ved dennes advokat, og den sagsøgte og dennes advokat.
Forsvar og hovedforhandling
For at få en retfærdig rettergang i straffesager er det vigtigt, at den anklagede har en advokat som forsvarer. Dette er oftest ikke muligt for den anklagede af økonomiske årsager, og man benytter sig derfor af en beskikket forsvarer.
En beskikket forsvarer er en forsvarsadvokat, som det offentlige stiller til rådighed. Det er derfor det offentlige, der betaler forsvarsadvokatens honorar således, at den anklagedes økonomiske situation ikke påvirker retssagens udfald. Det er dog således, at hvis den anklagede bliver kendt skyldig og dømt, vil det offentlige forsøge at opkræve beløbet af den nu dømte.