Med retsregler mener man lovmæssige forordninger, som regulerer retsforholdene både i de enkle samfund, men også internationalt. Retsregler refererer ikke til moralske regler eller såkaldte uskrevne regler, som dækker den anstændighed man forventer udvises i dagligdagen når mennesker omgås hinanden.
Retsregler er også karakteriseret ved at der er bestemte sanktionsmuligheder, hvis ikke reglerne overholdes.
Retsregler: Den lovgivende, udøvende og dømmende magt
De nationale retsregler gælder de love som bliver vedtaget i folketinget. I et demokratisk land som Danmark er magten tredelt. Folketinget betegnes som den lovgivende magt, og regeringen som den udøvende magt. Den tredje, den dømmende magt er hos domstolene.
Samling af retsregler, bekendtgørelser og og lovbekendtgørelser
Udover egentlige love udsteder folketinget også lovbekendtgørelser. Lovbekendtgørelser dækker over en eventuel ændring eller omskrivning af en oprindelig lov.
Et tredje eksempel på retsregler er bekendtgørelser. For at præcisere en lov bruges en bekendtgørelse. En bekendtgørelse er en vejledning om hvordan en lov i praksis skal administreres. Bekendtgørelser udstedes som regel af ministerier med udgangspunkt i den gældende lov. Bekendtgørelser henvender sig både til borgere, virksomheder og myndigheder, og er bindende i forhold til administrationen af den pågældende lov.
Udover disse nationale retsregler gælder også internationale.
Internationale retsregler
I forhold til EU er der EU traktater med bindende aftaler mellem medlemslandende.
Der er EU direktiver som er udstedt med det formål at gøre forskellige retstilstande ens i medlemslandene. Disse EU direktiver skal vedtages i de nationale parlamenter inden de er gældende.
Endelig er der EU forordninger som umiddelbart er bindende og ikke skal implementeres først i de enkle lande.
Der skal også nævnes retsregler som gælder i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention. Disse er til for at beskytte i forhold til overholdelse af menneskerettighederne.