Forkyndelse er et udtryk, Danmarks Domstole bruger om en vigtig meddelelse, som man vil sikre modtageren får, og som ofte har til formå at indkalde en person til et retsmæssigt anliggende.
Lovmæssigt er der flere måder at forkynde på, hvilket er beskrevet i retsplejeloven.
Det kan foregå digitalt, altså hvor beskeden sendes til modtagerens E-boks, og juridisk set vil man tolke meddelelsen som værende forkyndt, når man kan se at modtageren har åbnet beskeden, ligesom der vil gå en kvittering fra modtagerens postkasse retur til afsenderen.
Forkyndelsen pr. brev
Forkyndelsen kan også sendes per brev, her gælder det ligeledes, at modtageren skal tilkendegive han/hun har modtaget forkyndelsen, sædvanligvis i en vedlagt svarkuvert.
Det er også muligt at lade forkyndelsen foregå ved at kontakte modtageren telefonisk, men samtidig skal modtageren dog have forkyndelsen på skrift.
Forkyndelsen med stævningsmand
Retten kan også vælge at lade en stævningsmand foretage forkyndelsen, idet denne opsøger modtageren personligt. Er modtageren ikke at træffe kan forkyndelsen overgives til en person i modtagerens familie eller omgangskreds.
Gældende for alle forkyndelser er, at forkyndelsen først er foregået, når det fremgår, at modtageren har set/hørt meddelelsen.
Såfremt modtagerne ikke tilkendegiver at have set forkyndelsen, kan retten lade politiet finde den pågældende. Lykkedes dette ikke kan man forkynde via Statstidende.
Statstidende er en offentlig publikation med det formål at offentliggøre lovpligtig information af betydning for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Det er retten, som afgør, hvorledes forkyndelsen skal foregå.