Regres er et økonomisk krav som en part rejser mod en anden part efter at have afholdt en udgift for den anden part. Den part der rejser kravet om regres har således betalt et beløb som den kravet om regres rejses overfor skulle have betalt.
Hvis en person der har et banklån ikke evner at betale beløbet tilbage kan banken kræve at en eventuel kautionist indfrier gælden. Det er således kautionisten der har betalt låntagerens gæld. Kautionisten kan så efterfølgende rejse kravet om regres overfor låntageren med henblik på at få sine penge tilbage.
Regres ved solidarisk hæftelse
Et andet eksempel er en situation med solidarisk hæftelse, hvor flere personer hæfter for den samme gæld.
Hvis en af personerne har betalt gælden har vedkommende regres overfor de andre låntagere, og kan kræve at de hver især vil betale deres andel af gælden. Man taler herom at den der har betalt gælden fremsætter et regreskrav mod de andre skyldnere.
Regres ved forsikring
Et område hvor regreskrav ofte bliver fremsat er indenfor forsikringsverdenen.
Ved et færdselsuheld, hvor der er en skadelidt og en skadevolder, vil skadevolderens lovpligtige ansvarsforsikring normalt dække skaden. Forsikringsselskabet vil i første omgang udbetale et beløb til dækning af såvel personskade som tingskade, og sagen vil normalt være afsluttet.
Hvis skadevolderen imidlertid har optrådt ved grov uagtsomhed, eksempelvis kørt for stærkt, eller har haft alkohol i blodet, vil forsikringsselskabet efterfølgende kunne rejse regreskrav mod skadevolderen. Denne kan så efterfølgende dømmes til at betale forsikringsselskabets udgifter.
På samme måde hvis en brandforsikring er blevet udbetalt, og der kan påvises en skadevolder som har handlet ved grov uagtsomhed, kan forsikringsselskabet ligeledes rejse regreskrav mod skadevolderen.