Ved håndpant forstår man en genstand som stilles som sikkerhed for et lån.
Hvis en långiver har ydet en låntager et lån i form af et pengebeløb, er det normalt, at långiveren sikrer sig at låntageren betaler det lånte beløb tilbage indenfor den aftalte tidsfrist, og under de aftalte vilkår. En sådan sikkerhedsstillelse kan være i form af en genstand af værdi, som låntager overdrager långiver som sikkerhed for det lånte beløb.
Når man taler håndpant, forstår man genstande, som kan flyttes, det kan være møbler, en bil, smykker etc. Sådanne genstande betegnes løsøre. Det er vigtigt, at genstandene er flytbare idet det forudsættes at værdigenstandene opbevares hos långiveren således, at låntageren ikke har adgang til de pantsatte genstande i låneperioden. Dette afgrænser således løsøre fra fast ejendom.
Håndpant og underpant
I forbindelse med sikkerhedsstillelse for et lån eksisterer et andet begreb kaldet underpant, som i modsætning til håndpant muliggør, at låntageren har råderet over de pantsatte værdier i låneperioden.
Underpant bruges eksempelvis til sikkerhedsstillelse, hvis man låner penge til en bil i et pengeinstitut. Pengeinstituttet har således pant i bilen, men låntageren har i låneperioden brugsret over den pantsatte bil.
Hvis låneaftalen misligholdes, kan pengeinstituttet forlange gælden indfriet eventuelt ved at bilen sælges, hvis ikke låntageren kan betale beløbet tilbage.
Underpant bruges også i forbindelse med pantebreve i fast ejendom, det vil sige, hvis man har lånt et beløb og stillet fast ejendom eller en del af en fast ejendom som sikkerhed. I tilfælde af underpantsaftale skal denne dokumenteres. Dette gøres ved at aftalen tingløses, det vil sige officielt registreres via det retslige system.