De fleste mennesker får på et tidspunkt brug for at låne penge, og får dermed gæld.
Det er vigtigt i den forbindelse at få lavet en realistisk plan for, hvordan gælden skal tilbagebetales. Det er ligeledes vigtigt, at man ikke stifter en større gæld, end man stadig har et vist rådighedsbeløb tilbage til den daglige husholdning inklusiv uforudsete udgifter.
Derfor er det en nødvendighed at lægge et budget, så man har kontrol over ens indtægter og udgifter.
Gæld kan blive kostbart
Det kan blive dyrt at låne penge, hvis man ikke har styr på sit budget og ender med at tage flere lån for at klare afdragene på sin gæld.
Gæld til det offentlige
Står man i en situation, hvor man ikke kan betale sin gæld til det offentlige, så vil Gældsstyrelsen efter at have rykket for gælden, forsøge at inddrive pengene enten fra et tilgodehavende hos skat, eller fra din løn eller dagpenge, eller i værste fald tage udlæg i hus, bil eller andre aktiver / værdier, som så sælges på tvangsaktion.
I ovennævnte situation findes der gratis og anonyme gældsrådgivningsorganisationer, hvor det er muligt at søge hjælp mhp. gældssanering.
Ejer man en virksomhed og står i en situation, hvor man ikke kan betale sin gæld, er man nødsaget til enten at gå i betalingsstandsning eller at gå konkurs. Ved en betalingsstandsning kan man forsøge at få en aftale med sine kreditorer, så man udsætter betalingen, og dermed indhenter noget tid til at øge virksomhedens produktion.
Derfor, søg altid rådgivning når du låner penge.