ordbog-banner

Lov om inddrivelse af offentlig gæld

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i daglig tale kaldet gældsinddrivelsesloven, er en lov som fastsætter reglerne for hvorledes betaling af gæld til det offentlige kan gennemtvinges.

Gældsinddrivelsesloven giver det offentlige flere beføjelser til at inddrive gæld end hvis der er tale om gæld i andre sammenhænge, hvor det er bestemmelser som for eksempel optræder i inkassoloven og renteloven der er gældende.

Der er mange udgifter forbundet med at drive et velfungerende samfund, og det er derfor naturligt at der er en fælles husholdning, som hver borger i forskellig udstrækning bidrager til.

En væsentlig finansiering af samfundet kommer fra skatter og afgifter. Det offentlige udsender derfor en række opkrævninger og regninger med videre til borgere og virksomheder. Det er som regel Skat der står for disse opkrævninger. Det er også Skat der kontrollerer om betalingerne finder sted indenfor den fastsatte betalingsfrist, og eventuelt udsender rykkere.

Hvis ikke rykkerne resulterer i indfrielse af fordringerne overdrages inddrivelsen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, i daglig tale Gældsstyrelsen, ofte forkortet som RIM. Der kan være mange andre former for gæld til det offentlige end skat. Det kan også være skyldig medielicens, eller bøder som ikke er betalt.

Gældsstyrelsen har herefter forskellige muligheder for at inddrive det skyldige beløb, og endvidere opkræve renter og gebyrer, hvilket alt sammen er fastsat i gældsinddrivelsesloven.

Inddrivelse af offentlig gæld

I modsætning til privat gæld har det offentlige, ifølge gældsinddrivelsesloven, mulighed for lønindeholdelse, det vil sige at gældsstyrelsen kan trække en del af skyldnerens indkomst med henblik på at betale gælden. Gældsstyrelsen kan også modregne hvis skyldneren har penge til gode hos det offentlige, og endelig også foretage udlæg i diverse af skyldnerens ejendele på samme måde som fogedretten kan gøre det ved privat gæld.

Satserne for renter på gæld til det offentlige er for øjeblikket 7,55 % årligt, og rykkergebyrer i forbindelse med gældsinddrivelse er aktuelt sat til 140 kroner. Hvis skyldneren tilsiges til en udlægsforretning med en pantefoged er gebyret 450 kroner. Herudover kommer selvfølgelig retsafgift og sagsomkostninger i forbindelse med en fogedforretning.

Hvis man er havnet i den situation at man ikke kan betale sin gæld til det offentlige er det altid en god idé at indlede en dialog. Man kan kontakte gældsstyrelsen for at få et overblik over gælden og i mange tilfælde kan man få lavet en afdragsordning. Hvis man er havnet i håbløs gæld, og der ikke er udsigt til at man er i stand til at betale tilbage, kan man også, i nogle tilfælde, få eftergivet gælden eller dele heraf.

Undgå dårlige betalere

Hvad enten du har behov for inddrivelse af krav eller hjælp til at undgå dårlige betalere i fremtiden, står vi klar.

Ring: 44 22 40 00 for en uforpligtende snak

Få alle fordelene i dag. Få Debtia på dit hold.