Debtia logo
Log på

Hvor længe står man i RKI?

Du kan max stå i RKI i 5 år for en gæld. Det vil sige, at når der er gået 5 år, vil dine informationer blive fjernet fra registreret. Det gælder også, hvis du ikke har betalt din gæld endnu. 



Hvor længe står man i RKI? | debtia.dk


Bliver min gæld slettet efter 5 år?

Hvis dine informationer bliver fjernet fra RKI, fordi der er gået 5 år, og du endnu ikke har betalt din gæld, så skylder du stadig de samme penge – du står bare ikke i RKI for den gæld længere.

Hvad er RKI egentlig?

RKI står for Riebers Kredit Information, og det er et register, der indeholder informationer om dårlige betalere.

Du kan risikere at blive tilføjet til registret, hvis du ignorerer den tredje rykker i en rykkerprocedure, og hvis virksomheden, du skylder penge, er medlem af Experian RKI registret.

Sådan ser du om du står i RKI…

Du kan nemt undersøge, om du står registreret i RKI ved at besøge dininfo.dk og logge ind med dit NemID. Du kan også tjekke din E-boks eller gamle breve, da alle registrerede personer i RKI vil få direkte besked om det via E-boks eller på brev.

Hvem kan se, at jeg står i RKI?

Hvem, der kan se, om du står i RKI, afhænger af, hvor meget du skylder.

Skylder du mellem 200- og 1.000 kr.? Så står du registreret i det lukkede register. Det betyder, at det kun er dig og RKI, der kan se din registrering.

Skylder du mere end 1.000 kr.? Så står du registreret i det åbne register. Det betyder, at virksomheder, banker og andre, som arbejder med lån eller kredit også kan se, at du står registreret – hvis de vel og mærke er kunder hos RKI.