Inkassoloven paragraf 9 fastsætter at inkassovirksomhed skal udøves på professionel og ordentlig vis med respekt overfor skyldner.
Ordlyden i paragraf 9 er: “Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med inkassoskik at anvende metoder der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe”.
Paragraf 9 er den første paragraf i inkassolovens kapitel 4, som omhandler udøvelse af inkassovirksomhed.
Inkassoloven paragraf 9 – kapital 4
Kapitel 4, som omfatter paragrafferne fra 9 til 18, udstikker en række retningslinjer for hvordan inkassovirksomheden skal optræde overfor skyldner.
Regler for hvordan påkravsskrivelsen skal udformes, og frist i forbindelse med inkassovarslet. Inkassovirksomhedens kommunikation med skyldneren herunder varsel ved fysisk fremmøde. Hvor og under hvilken omstændighed inkassator må opsøge skyldner.
Krav om at inkassator kan legitimere sig. Hvordan inddrevne pengebeløb skal opbevares, og hvordan kommunikationen med fordringshaveren skal foregå. Loven foreskriver blandt andet at kreditor til enhver tid skal kunne orientere sig om størrelsen på de pengebeløb som er inddrevet.
Inkassolovens kapitel 4 udstikker således ganske præcise retningslinjer for på hvilken måde en inkassosag skal foregå. Den indledende paragraf 9 kan opfattes som overskriften og skal sikre både skrevne og udskrevne regler, hvor det centrale er at skyldner ikke på nogen måde må presses eller trues i forbindelse med en inkassosag.
Når en sag ender med inkasso
Hvis en sag ender med at overgå til inkasso er det som regel fordi debitor ikke har økonomisk mulighed for at betale det skyldige beløb. Debitor og kreditor har her en fælles interesse. Kreditoren at få så meget som muligt af sin fordring indfriet, debitor at få nedbragt sin gæld så meget som muligt.
Hvis man som debitor er havnet i en inkassosag giver det derfor god mening at samarbejde med inkassator, idet sagens omkostninger uvægerligt vil stige til der kommer en løsning på sagen.