Betaler skyldner ikke sit rykkergebyr, kan skyldner risikere, at sagen bliver overdraget til inkasso. Det gælder uanset, hvor mange rykkere kreditor har sendt hidtil. Inden sagen kan overgå til inkasso, kræver lovgivningen blot, at kreditor sender et gyldigt inkassovarsel til skyldner.
Hvad er et rykkergebyr?
Et rykkergebyr er et gebyr, som kreditor må tilføje til en rykker. Kreditor må sende op til tre rykkere i en rykkerprocedure med 10 dages mellemrum, og på hver rykker må kreditor tilføje et rykkergebyr, der lyder på max 100 kr. pr. rykker.
Sender kreditor en rykker, der lever op til lovgivningen, og som indeholder et rykkergebyr, har skyldner pligt til at betale det.
Hvad er inkasso?
Vil kreditor sende sagen videre til inkasso, skal kreditor varsle skyldner via et inkassovarsel. Oftest bliver varslet sendt i forbindelse med en rykker. Der er ingen regler for, hvor mange rykkere kreditor skal sende før varslet.
Det vil sige, at kreditor i princippet kan vælge at sende et inkassovarsel i forbindelse med 2. rykker eller tidligere. Det er dog vigtigt, at inkassovarslet lever op til lovgivningen for at kunne blive anset som værende gyldigt.
Du kan se de punkter, der som min. skal stå i et inkassovarsel her:
- En betalingsfrist på mindst 10 dage, hvor fristen skal regnes fra afsendelsestidspunktet af varslet.
- Info om, hvor meget gælden lyder på.
- Info om, hvad gælden dækker over.
- Info om virksomheds navn, CVR nr. samt konto og registreringsnummer.
- Info om, at sagen vil blive overdraget til inkasso, hvis det udestående ikke betales inden betalingsfristen.
Betaler skyldner ikke inden betalingsfristens udløb på 10 dage, kan inkassosagen begynde. Her vil inkasso overtage arbejdet med inddrivelse af gælden