Der skal gå min. 10 dage mellem hver rykker i en rykkerprocedure. Reglerne er, at rykker nr. 1 tidligst må sendes efter fakturaens forfaldsdato, rykker nr. 2 tidligst må sendes 10 dage efter 1. rykker og rykker nr. 3 tidligst må sendes 10 dage efter 2. rykker. Bliv klogere på rykkerproceduren her.
Må kreditor kræve et rykkergebyr?
Ja, kreditor må gerne kræve et rykkergebyr. Faktisk må kreditor sætte et rykkergebyr på i alt tre rykkere.
Beløbet må dog max sættes til 100 kr. pr. rykker, hvilket betyder, at kreditor i alt har mulighed for at opkræve 300 kr. i en fuld rykkerprocedure. Ønsker kreditor at opkræve et mindre beløb i rykkergebyr, er det også muligt.
Hvad sker der, hvis skyldner fortsat ikke betaler?
Hvis skyldner fortsat ikke betaler sin gæld, kan kreditor vælge at kontakte et inkassobureau eller en inkassoadvokat. Inden at sagen kan overgå til inkasso, kræver det dog, at skyldner modtager et inkassovarsel.
Der er ingen regler for, hvem der skal sende varslet. Men der findes regler for, hvad der skal stå af informationer i varslet. Den information kan du se her:
En betalingsfrist på mindst 10 dage, hvor fristen skal regnes fra afsendelsestidspunktet af varslen.
- Hvor meget gælden lyder på.
- Hvad gælden dækker over.
- Kreditors virksomheds navn, CVR nr. samt konto og registreringsnummer.
- Information om, at sagen bliver overdraget til inkasso, hvis det udestående ikke betales inden betalingsfristen.
Der findes desuden heller ingen regler for, om rykkerproceduren skal være afsluttet før, at et inkassovarsel kan sendes ud. Det vil sige, at kreditor i princippet kan sende et varsel allerede i forbindelse med første rykker. Oftest vælger kreditor dog at kontakte skyldner først, da betalingen kan skyldes en forglemmelse.