En rykker er en skrivelse fra en kreditor til en debitor vedrørende et skyldigt beløb, som ikke er indbetalt indenfor den aftalte tidsfrist. Reglerne omkring rykkerskrivelser er reguleret af en lov, nemlig lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling, i daglig tale kaldet renteloven.
Rykker loven og betalingsfrister
Hvis en virksomhed har leveret en vare eller en tjenesteydelse til en kunde, har virksomheden en fordring mod kunden. Det vil sige at virksomheden har et beløb til gode hos kunden og er herved kreditor, mens kunden skylder et beløb til virksomheden og er hermed debitor. Normalt vil der være udstedt en faktura, hvor der er anført en betalingsfrist, hvor beløbet forfalder til betaling. Det vil sige en dato, hvor kreditor senest ønsker sit tilgodehavende indbetalt.
Hvis debitor ikke overholder tidsfristen, og beløbet ikke betales til kreditor rettidigt, kan kreditor sende en rykker til debitor. Reglerne for rykkerskrivelser mellem virksomheder og private, og mellem virksomheder indbyrdes er beskrevet i renteloven. Renteloven beskriver reglerne omkring rykkergebyrer, morarenter og kompensationsgebyrer.
Rykker loven og rykkergebyrer
Et rykkergebyr kan i princippet opkræves ved første rykkerskrivelse, som kan sendes umiddelbart efter betalingsfristen er overskredet. Første rykker har til hensigt at minde debitor om det skyldige beløb og betalingsfristen.
Det er op til kreditor om der skal pålægges et rykkergebyr allerede ved første rykker. Rykkerskrivelsen skal indeholde en ny tidsfrist for tilbagebetaling af beløbet. Hvis betalingen fortsat udebliver kan kreditor fremsende en ny rykkerskrivelse efter 10 dage.
Hver rykker kan pålægges et rykkergebyr på 100 kroner, og der må fremsendes i alt 3 rykkere med mindst 10 dages mellemrum pålagt et gebyr, hvis betalingen fortsat er udeblevet. Kreditor må i princippet fremsende flere rykkere, men det er kun 3 af rykkerne der må pålægges gebyr.
Rykker loven og renter
Udover rykkergebyr må fordringshaveren opkræve renter af det skyldige beløb. Disse kaldes morarenter, og er fastsat til en årlig rente på 8% over Nationalbankens til enhver tid gældende udlånsrente.
Hvis debitor er en virksomhed må kreditor, ud over rykkergebyrer og morarenter, opkræve et kompensationsgebyr. Dette er også beskrevet i renteloven, hvor der i paragraf 9 er fastsat regler for kompensationsgebyrer, rykkergebyrer og morarenter. Kompensationsgebyret som kun må opkræves en gang per fordring udgør for øjeblikket 310 kroner.