Debtia logo
Log på

Påkrav

Et påkrav er en meddelelse fra en kreditor til en debitor om et forhold som er forfaldet til afregning. Selv om et påkrav som regel omhandler et skyldigt pengebeløb kan der også være tale om andre forhold for eksempel udlånte ting der skal leveres tilbage eller et lejemål der skal fraflyttes.

En skrivelse som fremsendes i forbindelse med et påkrav kaldes en påkravsskrivelse og der regler for hvordan en sådan skal udformes.

Reglerne er beskrevet i inkassolovens paragraf 10. Når en debitor skylder en kreditor et pengebeløb for eksempel i forbindelse med et lån eller hvis der er udstedt en faktura i forbindelse med køb af en vare eller en tjenesteydelse er der sædvanligvis fastsat en betalingsdato eller en afdragsordning.

Det vil sige at skyldner skal betale fordringshaveren et beløb til en fastsat dato.

Påkravsgebyr

Hvis denne dato overskrides kan kreditoren fremsende en påkravsskrivelse til debitor. I en sådan skrivelse skal det ifølge inkassolovens paragraf 10 stykke 2 tydeligt angives alle oplysninger som er nødvendige for fordringen.

Det vil sige at det skal fremgå af skrivelsen hvad der skyldes for, beløbets størrelse, eventuelt påkravsgebyr og renter andre gebyrer. Dette for at skyldneren kan gøre indsigelse hvis han ikke mener at beløbet eller omstændighederne er korrekte.

Ifølge inkassolovens paragraf 10 stykke 3 skal der endvidere angives en frist indenfor hvilken skyldneren kan betale beløbet uden der påføres yderligere omkostninger, fristen skal være på mindst 10 dage. Et påkrav fremsendes i forbindelse med sager som går til inkasso. Det vil sige sager som overgår til et inkassofirma med henblik på yderligere forsøg på inddrivelse eller i yderste konsekvens indbringes for fogedretten.

Påkravsskrivelse

Det er en forudsætning for at starte en inkassosag at der forinden er fremsendt en korrekt udformet påkravsskrivelse.

En påkravsskrivelse er det samme som en rykker, og der er regler i forbindelse med gebyrer for en sådan skrivelse, dette er beskrevet i renteloven.

Hvis påkravet vedrører manglende betaling for husleje i et lejemål, kan der pålægges et påkravsgebyr, størrelsen af dette er fastsat i lejeloven.