Bekendtgørelse af lov om gældsbreve eller i daglig tale gældsbrevsloven regulerer forholdene omkring fordringer og forskellige typer af pengekrav mellem to parter.
Når der foreligger en situation, hvor en fordringshaver (kreditor) har et krav mod en skyldner (debitor) er det hensigtsmæssigt at der foreligger en skriftlig dokumentation på forholdet. Man kan her i princippet tale om to forskellige former for skriftlig dokumentation, dels simple fordringer, dels gældsbreve. Gældsbrevslovens principper beskriver reglerne i forbindelse med begge scenarier.
Ved en simpel fordring forstår man en fordring, hvor der ikke er udstedt et gældsbrev, det vil typisk være fakturaer, som et firma udsteder til en kunde i forbindelse med levering af en vare eller en tjenesteydelse.
Hvad er et gældsbrev?
Når man taler om et gældsbrev mener man et skriftligt løfte om at en part skylder en anden part et vist beløb. Gældsbrevet er således underskrevet af begge parter. Dette er nødvendigt, hvis det skal være juridisk bindende.
Et gældsbrev kan være noget så simpelt som et stykke papir, der beskriver en låneaftale om et lån mellem et forældrepar og et barn, et såkaldt familielån. Her kan gældsbrevet alene omhandle beløbets størrelse, men ikke en aftale om afdrag, ligesom det også kan være rentefrit.
Et andet eksempel på et gældsbrev er et pantebrev. Her er der stillet en genstand af værdig til sikkerhed for det lånte beløb. Pantebreve er typisk tinglyste, det vil sige, de har retslig påtegning som bekræfter gyldigheden. Tinglyste pantebreve kan have pant i fast ejendom, og kaldes så negotiable pantebreve, men kan også have tinglyst pant i andet end fast ejendom, og kaldes så tinglyste simple pantebreve.
Gældsbrevsloven regler
Det er almindeligt forekommende at der sker overdragelse af gældsbreve og simple fordringer. Et gældsbrev kan betragtes som et aktiv, som kreditor af forskellige årsager ønsker at sælge. Det kan for eksempel være en autoforhandler som sælger en købekontrakt til et finansieringsselskab, eller en virksomhed kan overdrage en faktura på et større beløb til en bank for at mindske risikoen for tab.
Gældsbrevsloven beskriver regler i sådanne tilfælde.
Gældsbrevsloven §31
Gældsbrevsloven paragraf §31 indeholder en bestemmelse om at skyldneren skal have besked om overdragelsen, hvilken kaldes en sikringsakt, og har til formål at overdragerens kreditor ikke har mulighed for at gøre udlæg i fordringen.
Gældsbrevsloven §27
Et andet princip er beskrevet i Gældsbrevslovens paragraf §27, som fastslår, at hvis der overdrages et simpelt gældsbrev, får erhververen ikke bedre ret end overdrageren. Det vil sige, at skyldneren er som hovedregel ikke dårligere stillet, hvis et gældsbrev overdrages.