Debtia logo
Log på

Konkursbegæring

En konkursbegæring er en anmodning til skifteretten om at tage et insolvent firma under konkursbehandling.

At et selskab er insolvent betyder at det ikke er i stand til at opfylde de forpligtelser som det har indgået aftale om. Det vil for eksempel sige at firmaet ikke har mulighed for at betale sine kreditorer. I sådanne tilfælde kan der indgives en konkursbegæring til skifteretten.

Hvem kan indgive konkursbegæring?

Det er enten firmaet selv, eller en af firmaets kreditorer, som kan indgive en konkursbegæring. Konkursbegæringen skal indgives skriftligt, og der findes blanketter til formålet, dels en blanket hvis det er en af kreditorerne som begærer konkursen, dels en blanket hvis firmaet selv vælger at indgive konkursbegæringen.

Når skifteretten indleder en konkursbehandling har det til formål at tilgodese de forskellige kreditorer så ingen forfordeles. Reglerne omkring konkursbehandling er beskrevet i konkursloven.

Hvordan foregår en konkursbegæring?

For at indlede en konkursbehandling er det en forudsætning at virksomheden ikke er i stand til at betale sine kreditorer. Hvis firmaet af en eller anden grund ikke vil betale fordringerne, for eksempel hvis det har indsigelser mod dem, skal sagen føres ved en civil retssag.

Skifteretten kan i nogle tilfælde medvirke til at undgå en konkurs ved en såkaldt rekonstruktion, hvor der forsøges indgået aftale med kreditorerne om en afdragsordning eller nedsættelse af gælden, således at firmaet atter kan blive solvent.

Hvis det ikke lykkes, og konkursbehandlingen indledes udpeger skifteretten en advokat, som skal stå for realiseringen af selskabets værdier, og fordelingen af de frigjorte midler til kreditorerne. Advokaten kaldes i denne forbindelse en kurator.

Hvad koster en konkursbegæring?

Hvis en kreditor indgiver en konkursbegæring mod et insolvent firma skal vedkommende betale en afgift til skifteretten. Denne retsafgift udgør 1500 kroner, og kreditoren skal samtidig stille sikkerhed for at omkostningerne ved konkursbehandlingen kan betales.

Når aktiverne er gjort op er der regler for i hvilke rækkefølge fordringshaverne skal betales. I første omgang skal omkostningerne i forbindelse med retssagen betales. Herefter skal de lønkrav, som det konkursramte firmas ansatte har, betales. Derefter eventuelt skyldige afgifter til staten, og til sidst de enkelte kreditorers tilgodehavender.

Under konkursbehandlingen har selskabet ingen råderet over egne aktiver. Skifteretten kan også bestemme at der skal være en såkaldt postspærring, således at firmaets post sendes direkte til kurator.