Debtia logo
Log på

Hvad koster det at komme i fogedretten?

Når du tager en sag i fogedretten, skal du betale en retsafgift til staten. Fogedretten forhøjer dog dit krav mod skyldner med det beløb, som du skal betale i retsafgift. Det vil sige, at det i sidste ende vil være skyldner, der betaler afgiften, hvis du vinder sagen.



Hvad koster det at komme i fogedretten? | debtia.dk


Hvad koster det at komme i fogedretten? Og hvad er en retsafgift?

En retsafgift er en afgift til staten, som skal betales, når du fremlægger en sag for en dommer i f.eks. fogedretten.

Hvis en sag sendes til fogedretten, udgør retsafgiften 750 kr. Hvis en sag skal anlægges ved civilretten (i tilfælde af, at der er indsigelse på sagen) udgør retsafgiften ligeledes 750 kr., dog 1.500 kr., hvis hovedstolen overstiger 100.000 kr. I tilfælde af, at sagen skal behandles ved en hovedforhandling, vil der blive pålagt en yderligere berammelsesafgift, som estimeres på baggrund af hovedstolen, hvis kravet er over 100.000 kr.

Er der andre udgifter i forbindelse med fogedretten?

Har du et inkassobureau inde over sagen, så skal du være opmærksom på, at du også skal betale et mindre honorar til dem.

Andre afgifter kan også komme på tale, hvis du eksempelvis har behov for en politifremstilling af skyldneren og/eller brug for en låsesmed. Fordi der er mødepligt i fogedretten, kan du nemlig få politiet til at eskortere skyldneren til fogedretten, hvis han/hun ikke møder op.