Trangsbeneficiet dækker over et princip, som anvendes i forbindelse med en fogedsag, hvor der gøres udlæg i en skyldners værdier med henblik på at dække en kreditors fordringer helt eller delvist.
Trangsbeneficiet, som også kan benævnes som skyldnerens udtalelsesret, har til formål at beskytte skyldneren mod udlæg i de aktiver som er nødvendige for skyldneren og dennes husstands opretholdelse af en beskeden levefod.
Regler for Trangsbeneficiet
Princippet er beskrevet i retsplejelovens paragraf 509, hvor det i stykke 1 hedder: ”Udlæg kan ikke foretages i aktiver bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem, og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.”
Princippet om trangsbeneficiet tager således udgangspunkt i at det skal være muligt for skyldneren fortsat at kunne opretholde sin tilværelse herunder lønindtjening, erhverv eller eventuelt uddannelse.
Beskeden levefod ifølge Trangsbeneficiet
Der er ikke nogle faste regler for hvad en beskeden levefod er eller hvad et beskedent hjem omfatter. Begreberne er noget der ændrer sig i takt med samfundets udvikling. Undtaget fra udlæg opfattes almindeligvis et normalt møblement, almindelige køkkenfaciliteter, og hvidevarer. Endvidere er almindelig radio og tv også udtaget fra udlæg, hvorimod mere værdifulde møbler, designer møbler, større smart tv, malerier og smykker ikke omfattet af trangsbeneficiet.
Der kan ikke gøres udlæg i genstande som indgår i skyldnerens erhverv eller uddannelse, hvis genstandene har en værdi der er under 3000 kr. Der kan heller ikke gøres udlæg i pengebeløb, som er nødvendige for husstandens bolig og husholdning indtil husstandens næste indtægt. Husstanden betragtes i den forbindelse som en enhed.
Tvangsbeneficiet omfatter ikke fast ejendom, men under visse omstændigheder andelsboliger.