Debtia logo
Log på

Hvordan ser en rykkerprocedure ud?

Betaler en kunde ikke sin faktura, må du sende op til 3 rykkere med gebyr. Det er dog vigtigt, at der er 10 dage mellem hver rykker, og at rykkergebyret ikke er højere end 100 kr. pr rykker.



Hvordan ser en rykkerprocedure ud? | debtia.dk


Hvornår må jeg starte min rykkerprocedure?

Betaler en kunde ikke en faktura inden for betalingsfristen, så har du mulighed for at starte en rykkerprocedure. De fleste vælger dog at sende en påmindelse først, da kunden nemt kan have glemt det.

Hvordan ser rykkerproceduren ud?

Du må sende op til 3 rykkere med gebyr. Her skal du blot være opmærksom på, at der skal gå 10 dage imellem hver rykker. Det vil altså sige, at du har mulighed for at sende første rykker i det øjeblik, hvor betalingsfristen er overskredet. Betales fakturaen ikke efter første rykker, må du efter 10 dage sende en rykker mere. Modtager du fortsat ikke dine penge? Så må du igen efter 10 dage sende den sidste rykker.

På hver rykker må du tilføje et rykkergebyr. Rykkergebyret må dog aldrig overstige 100 kr. Men du bestemmer selv, om beløbet skal være mindre.

Hvornår må sagen overgå til inkasso?

Der er ingen regler for, hvor mange rykkere du skal sende ud, før sagen kan overgå til inkasso. I princippet kan du sende sagen til inkasso allerede 10 dage efter, at første rykker er sendt. Her er det blot vigtigt, at du giver et inkassovarsel i rykkeren.