Debtia logo
Log på

Hovedstol

Pengene, som du ønsker at låne samt låneomkostningerne, er lig med den gæld du stifter, og denne gæld benævner man hovedstolen.

Hvis du har brug for at låne penge for eksempel i banken, er dette naturligvis ikke gratis. Oveni det beløb, som du ønsker at låne, kommer der nogle låneomkostninger.

Hvad er Hovedstol?

Hovedstol er altså større end det beløb, du får udbetalt, idet omkostningerne ved at låne, skal trækkes fra hovedstolen, for at se hvad du får udbetalt.

Hovedstolen ændres sig ikke, mens du afdrager på det samlede lån, idet det er et udtryk for det samlede beløb, du lånte i banken.

Derimod vil restgælden selvfølgelig ændres i takt med, du tilbagebetaler lånet.  Restgælden vil altid være lig med hovedstolen fratrukket de penge, du på et givet tidspunkt har betalt tilbage.

Har du brug for et boliglån, vil hovedstolen selvfølgelig også være større end det beløb, som du har brug for at låne grundet diverse omkostninger.

Det beløb du har brug for at låne kaldes låneprovenuet, og oven i dette beløb kommer så diverse omkostninger, således er låneprovenuet og diverse omkostninger altså lig med hovedstolen.

Hovedstol på huslån

Når det drejer sig om lån til huskøb, er man afhængig af kursen på de obligationer, der udstedes / sælges, og det er bedst at låne, når kursen er så tæt på 100 som muligt.

Er kursen for eksempel 95 skal man betale 100 kr. for hver 95 kr. man låner. Det vil altid være en fordel at låne penge til huskøb på et tidspunkt, hvor der er mange, som gerne vil investere i obligationer, idet kursen er afhængig af efterspørgslen, og vil mange investere, er kursen høj, og dermed får man et bedre lån.

Investorerne er selvfølgelig altid ude efter at få et så stort udbytte af deres investeringer som muligt, og investerer derfor i det, som på et givet tidspunkt, giver mest i rente. Så i bund og grund er det investeringslysten og den på et tidspunkt givende rente, som afgør, hvor investorerne lægger deres penge.

Da investering i obligationer er mere sikker end investering i aktier, er der altid mange, som benytter sig af denne form for investering.