Hvis man har brug for at låne penge, skal man som regel også betale et vist gebyr for at låne pengene. Det man betaler for at låne penge kaldes renter.
Førhen var det oftest i en bank, man lånte sine penge. I dag er der flere steder, hvor man har mulighed for at låne penge, og vel at mærke steder, der ligesom banken, er godkendt af finanstilsynet.
Finanstilsynet er den myndighed, som har til opgave at føre tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark.
Så har man brug for et lån, og banken ikke vil give et tilstrækkeligt lån, så er der andre steder, som kan undersøges. Tillige kan man undersøge, hvor man kan få sit lån billigst dvs. hvor man skal betale det mindste lånegebyr, og dermed mindst i renteudgift.
Hvor meget man skal betale i rente, kan afhænge af lånets varighed, og hvad sikkerhed lånegiveren har for at få sine penge tilbage rettidigt.
Renter og renteniveau
Renteniveauet er styret af udbud og efterspørgsel, og helt grundlæggende er renteniveauet faldet voldsomt de sidste mange år, fordi der har været en mindsket efterspørgsel efter lån til forbrug og investering på verdensplan.
Da der er mange, som sparer op, er der altså også mange, som godt vil tjene penge på de penge de opsparer, og derfor låne ud for at få en renteindtægt, og det er så her, at det store udbud påvirker renteniveauet i nedadgående retning.
Hvem fastsætter renter?
Overordnet har det altid været centralbankerne, der bestemmer renten, idet man på denne måde tidligere kunne regulere verdensøkonomien. Hvis der ikke rigtigt var gang i handlen, ja, så kunne man sænke renten og dermed få gang i forbruget, og omvendt lade renten stige, hvis der var et overforbrug.
Sådan har det bare ikke været siden finanskrisen, hvor man sænkede renterne for at få gang i økonomien igen. Der bliver stadig opsparet for meget, og produceret for lidt i forhold til at bedre verdensøkonomien. Økonomer diskuterer årsagen, nogle mener det skyldes, der er forholdsvis mange ældre i samfundet, idet folk lever længere, men det er meget komplekst.