Et rykkergebyr er et beløb, der kan lægges oveni en fordring, hvis denne ikke betales til tiden.
Hvis en kreditor har leveret en vare eller en tjenesteydelse, og derved har et beløb til gode er der på fakturaen, som regel, anført en betalingsfrist. Det vil sige en dato, hvor kreditor senest ønsker sit tilgodehavende indbetalt. Det er kreditor, der bestemmer betalingsdatoen, som oftest er 8 eller 14 dage.
Hvis der ikke er anført nogen betalingsfrist på fakturaen, anses forfaldsdatoen at være 30 dage efter fakturadatoen.
Det samme gør sig gældende, hvis man afdrager på et lån eller betaler en vare med afdrag, her vil der også være betalingsfrister, som skal overholdes.
Rykker gebyr regler
Reglerne for rykkerskrivelser mellem virksomheder og private, og mellem virksomheder indbyrdes er beskrevet i renteloven. Renteloven beskriver reglerne omkring rykkergebyrer, morarenter og kompensationsgebyrer.
Et rykkergebyr kan i princippet opkræves ved første rykkerskrivelse, som kan sendes umiddelbart efter betalingsfristen er overskredet. Det er op til kreditor, om der skal opkræves gebyrer.
Første rykkerskrivelse vil dog, som regel, være en venlig påmindelse om den manglende betaling, og have som formål at indgå i en konstruktiv dialog, og det vil her give god mening at undlade at kræve et rykkergebyr.
Moms på rykkergebyr
Hvis betalingen fortsat udebliver, kan kreditor fremskrive en ny rykkerskrivelse til debitor, og pålægge et rykkergebyr, dette gebyr er i renteloven fastsat til 100 kroner, og er momsfrit.
Rykkerskrivelsen skal indeholde en frist på 10 dage, hvor kunden har mulighed for at betale fordringen. Hvis betalingen fortsat udebliver, skal der sendes en ny rykker, som også pålægges rykkergebyr på 100 kroner.
Hvor meget må et rykkergebyr være på
Der må fremsendes i alt 3 rykkere med mindst 10 dages mellemrum pålagt et gebyr på 100 kroner per fordring, hvor betalingen er udeblevet.
Fradrag for rykkergebyr
Hvis debitor er en virksomhed, er et eventuelt rykkergebyr ikke fradragsberettiget.
Der er andre regler for rykkergebyrer fra offentlige myndigheder, idet disse er reguleret af en anden bekendtgørelse, nemlig gebyrloven. Det gebyr, der maksimalt kan opkræves her, er aktuelt 250 kroner.