Skyldner vil typisk blive indkaldt til et fogedretsmøde i fogedretten. Her aftales oftest en afdragsordning. Kreditor kan som en sikkerhedsstillelse få udlæg i nogle af skyldners ejendele.
Hvem deltager på et fogedretsmøde?
På et fogedretsmøde er en eller flere repræsentanter fra fogedretten til stede. Desuden har debitor (den, der skylder penge, også kaldet rekvisitus) pligt til at møde op. Kreditor (også kaldt rekvirenten) kan være med fysisk eller telefonisk. Møder debitor ikke op, kan han/hun risikere at blive hentet af politiet.
Hvad bliver der talt om på et fogedretsmøde?
På et møde i fogedretten vil skyldners muligheder for at betale sin gæld blive drøftet.
Oftest aftales en afdragsordning, der løber over max 10 måneder, hvis ikke skyldner kan betale gælden med det samme.
Fogedretten kan også vælge at tage udlæg i skyldners værdigenstande, der overstiger betegnelsen for et beskedent hjem og en beskeden levefod. Denne type værdigenstande omhandler typisk ejendele, der har en værdi på over 3.500 kr. F.eks. designer møbler, depositum til lejlighed, elektronik, ejendomme mv.
Kan fogedretten tvinge skyldner til at betale?
Ja, som udgangspunkt kan fogedretten godt svinge skyldner til at betale. Skyldner har dog sin fulde ret til at oplyse sin uenighed på mødet, hvis kravet ikke på forhånd er bestemt ved dom. Mener skyldner f.eks. ikke, at han/hun skylder penge til kreditor, så vil fogedretten oftest invitere parterne til et nyt møde, hvor der er afsat tid til at undersøge sagen nærmere.
Hvis skyldner ikke har nogen værdigenstande til at betale gælden tilbage, kan skyldner også melde sig konkurs ved at skrive under på en insolvenserklæring. Gør skyldner det, slipper han/hun dog ikke for at betale gælden. Insolvenserklæringen betyder blot, at der ikke kan tages udlæg i skyldners værdigenstande her og nu, da ingen af dem overstiger et betegnelsen for et beskedent hjem og en beskeden levefod.
Hvad koster det at komme i fogedretten?
Når en sag kommer i fogedretten, skal der betales en retsafgift til staten. Kreditors krav bliver dog typisk forhøjet med retsafgiftens beløb, hvilket vil sige, at det ofte er skyldner, der betaler sagsomkostningerne.
Hvis en sag sendes til fogedretten, udgør retsafgiften 750 kr. Hvis en sag skal anlægges ved civilretten (i tilfælde af, at der er indsigelse på sagen) udgør retsafgiften ligeledes 750 kr., dog 1.500 kr., hvis hovedstolen overstiger 100.000 kr.
Hvis et inkassobureau er involveret i sagen, skal de også have et mindre honorar. Andre udgifter, der kan komme på tale ifm. en sag i fogedretten, kan f.eks. være til en låsesmed eller politiet, hvis der bliver behov for det.