Når man indenfor den finansielle nomenklatur taler om en remisse, mener man den slutopgørelse som rekvirenten, altså fordringshaveren, modtager når en inkassosag er færdigbehandlet ved fogedretten.
Ordet er lånt fra fransk og betyder at sætte tilbage. Ordet bruges også indenfor jernbanedriften, hvor remissen er den garage togene ”sættes tilbage i” når de ikke er i drift.
Remisse og økonomi
I økonomisk sammenhæng dokumenterer en remisse således det beløb, der sættes tilbage på fordringshaverens konto.
Hvis en fordringshaver ikke modtager sit tilgodehavende fra en skyldner indenfor den aftalte tidsfrist, kan sagen ende med at blive overdraget til inkasso. Hvis inkassofirmaet heller ikke lykkes med at inddrive det skyldige beløb vil sagen blive indgivet til fogedretten.
Remisse rekvirent og skyldner
Fordringshaveren betegnes nu som rekvirenten, og skyldneren som rekvisitus.
I forbindelse med sagens gang vil der være løbet både renter og gebyrer på den oprindelige hovedstol. Desuden vil der tillige være tale om advokat- og/eller inkassosalær.
Alt dette vil fremgå af remissen, det vil sige hovedstol, renter og gebyrer samt salærer. Herved fremkommer det nettobeløb som overføres til rekvirentens konto som afslutning på sagen.