Ikke alle rykkerprocedurer er ens. Hvordan en rykkerprocedure udvikler sig, afhænger både af kreditors valg, skyldners samarbejdsvillighed og beløbet på gælden. Bliv meget klogere på, hvordan inkassoprocedurer kan se ud her.
Hvornår kan en inkassoprocedure starte?
En inkassoprocedure kan først starte 10 dage efter, at skyldner har modtaget et inkassovarsel. Typisk anbefales det, at inkassovarslet indgår i rykker nr. 2 eller 3.
Det vil sige, at kreditors rykker nr. 1 kan skrives i et pænt tonefald, da den manglende betaling typisk er en forglemmelse. Rykker nr. 2 kan skrives i et mere seriøst tonefald, og nr. 3 kan så evt. indeholde et inkassovarsel.
Bemærk, at det udelukkende er anbefalinger. Der er nemlig ingen regler for, om inkassovarslet skal sendes i rykker nr. 1, nr. 2 eller nr. 3.
Det er dog vigtigt at huske, at skyldner altid skal modtage et inkassovarsel 10 dage før, at sagen egentligt kan overgå til en konkret inkassosag samt, at skyldner selvfølgelig først må modtage varslet efter forfaldsdato på fakturaen.
Hvem er inkasso og hvad gør de?
Inkasso kan enten være et autoriseret inkassobureau eller en autoriseret inkassoadvokat. Når bureauet eller advokaten modtager en sag, overdrages arbejdet med inddrivelse af gælden til dem.
Inkasso starter typisk sagen med at sende et inddrivelsesbrev til skyldner, hvor der står, at inkasso har overtaget inddrivelsen af gælden, og at de gerne vil i dialog med skyldner om en løsning på tilbagebetaling.
Reagerer skyldner ikke her, kan det ende med at blive en stor udgift, der kommer til at ligge på skyldners skuldre. Det næste step kan nemlig være, at sagen bliver fremsendt til fogedretten.
Hvad sker der, hvis skyldner stadig ikke vil betale?
Hvis skyldner fortsat ikke betaler, vil fogedretten blive indblandet. Hvordan sagen forløber her, afhænger dog i høj grad af, hvor højt et beløb der er tale om.
En sag kan sendes direkte til fogedretten på et betalingspåkrav, såfremt kravet ikke overstiger 100.000 kr. ex renter og gebyrer.
Er gælden over 100.000 kr. ex renter og gebyrer, kan kravet ikke sendes direkte til fogedretten, hvorfor skyldner først skal stævnes ved civilretten med henblik på at opnå dom.
Betaler skyldner stadig ikke det skyldige beløb 14 dage efter, der er faldet dom, kan sagen herefter sendes til fogedretten.
I fogedretten vil det være muligt for kreditor at foretage udlæg i skyldners ejendele.
Dette indebærer, at hvis skyldner ikke betaler i henhold til den afsagte dom, kan dennes værdifulde ejendele, herunder fastejendom, motorkøretøjer, virksomheder mv., i værste fald blive solgt på tvangsauktion med det formål, at kreditor kan få sine penge tilbage.