Hvis man har købt en vare eller fået leveret en tjenesteydelse indeholder den udstedte faktura, udover varen eller ydelsens art og det skyldige beløb, en dato hvor udstederen af fakturaen senest ønsker betaling af det skyldige beløb. Denne dato kaldes forfaldsdatoen.
Forfaldsdato betydning
Forfaldsdatoen ligger normalt 14 dage efter levering af varen eller tjenesteydelsen, men være både før og efter. Forfaldsdatoen bestemmes af fordringshaveren, der kan således være aftalt en betalingsfrist på 14 dage eller betalingsfristen kan være den samme som den dag varen blev leveret, og der er i så fald tale om kontant betaling.
Hvis man har købt en genstand på afbetaling vil der også være aftalt forfaldsdatoer for de enkelte afdrag. Det samme gør sig gældende hvis man afdrager et lån eksempelvis i et pengeinstitut.
Forfaldsdato og betalingsdato
Forfaldsdatoen er altså den dato, hvor kreditor senest ønsker sit tilgodehavende betalt. I denne forbindelse findes et andet begreb, som er værd at hæfte sig ved, nemlig betalingsdatoen.
Betalingsdatoen er ikke nødvendigvis det samme som forfaldsdatoen, idet betalingsdatoen angiver den dato hvor betalingen fra debitor til kreditor rent faktisk finder sted.
Hvis man eksempelvis lægger en faktura til betaling via sin netbank, og forfaldsdatoen ikke er en bankdag, det vil sige en dag hvor pengeinstitutterne har åbent, vil betalingen først ske den førstkommende bankdag, hvilket kan være nogle dage efter forfaldsdatoen.
De fleste kreditorer vil se igennem fingre med det, men der findes nogle som vil anse forfaldsdatoen for overskredet i den situation.
Hvis en forfaldsdato bliver overskredet kan kreditor sende en rykker med en betalingspåmindelse, som eventuelt kan blive pålagt et gebyr.
Det er derfor vigtigt, hvis man skylder penge væk, at overholde forfaldsdatoen for betalingen, og være opmærksom på at betalingsdatoen ikke falder senere end forfaldsdatoen. På den måde undgår man unødvendige omkostninger.