Debtia logo
Log på

Inkassator

En inkassator er en person, som erhvervsmæssigt driver inkassovirksomhed, det vil sige forestår inddrivelse af et skyldigt beløb for en kreditor.

Inkassator betydning

Forholdene omkring inkassovirksomhed er reguleret af inkassoloven. Inkassoloven beskriver således både hvem, der kan drive inkassovirksomheden, og på hvilken måde det skal foregå. Den der driver inkassovirksomhed, skal have opnået autorisation og skal i den forbindelse opfylde forskellige betingelser.

Autorisation ansøges hos rigspolitichefen på en bestemt formular. Autorisationer meddeles for højst 5 år af gangen. Ansøgeren skal blandt andet godtgøre, at vedkommende kan stille sikkerhed for inddrevne beløb, og må ikke have større gæld til det offentlige. Endvidere skal vedkommende sandsynliggøre at være i stand til at udøve inkassovirksomhed i overensstemmelse med god inkassoskik.

Forholdene omkring autorisationsansøgning er beskrevet i en bekendtgørelse om autorisation ved udøvelse af inkassovirksomhed.

Debtia er autoriseret som inkassator.

God inkassoskik

Med hensyn til god inkassoskik er der en række både skrevne og udskrevne regler, som både skal beskytte debitor og kreditor. I forhold til kreditor har inkassator en rådgivende rolle og må ikke bruge unødig tid på en håbløs inkassosag, hvor det er umuligt at inddrive fordringen.

I forhold til debitor gælder blandt andet et diskretionsprincip, hvor skyldneren ikke må udstilles overfor familie og bekendte ligesom skyldnerne ikke må kontaktes på sin arbejdsplads.

Før en inkassosag startes op skal inkassator sikre sig, at det skyldige beløb der forsøges inddrevet, er korrekt, og der skal sendes en påkravsskrivelse til skyldneren med oplysning om, hvad det skyldige beløb dækker. Hvad er grundet til at beløbet skyldes, hvad er renter, og hvad er gebyrer.

Påkravsskrivelsen skal indeholde en frist på 10 dage, hvor skyldneren har mulighed for at gøre indsigelse, hvis vedkommende ikke mener, at beløbet er korrekt, eller at indbetale det skyldige beløb uden yderligere omkostninger.

Det er vigtigt, hvis man får en henvendelse fra et inkassofirma straks at indgå i en dialog. Hvis ignorerer en skrivelse fra et inkassofirma, vil det med sikkerhed medføre yderligere udgifter.