Et kompensationsgebyr er et beløb, som en virksomhed må opkræve fra en anden virksomhed, hvis et skyldigt beløb på en vare eller en tjenesteydelse ikke er betalt indenfor den faste tidsfrist.
Hvis man har modtaget en vare eller en tjenesteydelse fra en leverandør, er der udstedt en faktura, som indeholder oplysninger om varen eller tjenesteydelsens art, beløbets størrelse og et tidspunkt, hvor betalingen senest skal være gennemført.
Tidspunktet, hvor beløbet senest skal være indbetalt, kaldes forfaldsdatoen. Det er leverandøren af varen eller tjenesteydelsen, der bestemmer tidsfristens længde.
Leverandøren, også kaldet kreditor, påfører således en dato, hvor vedkommende senest ønsker betalingen gennemført. Normalt er denne frist 14 dage, men kan også i nogle tilfælde være kortere eller eventuelt længere tid.
Hvis betalingsfristen overskrides kan kreditor sende en påmindelse til skyldneren (debitor), denne kan sendes umiddelbart efter overskridelsen af fristen og vil indeholde en påmindelse til debitor om at indbetale beløbet.
Denne skrivelse kaldes en rykkerskrivelse og indeholder også en ny tidsfrist indenfor hvilket beløbet ønskes betalt. Rykkerskrivelsen kan indeholde krav om et gebyr, et såkaldt rykkergebyr, samt krav om morarenter, det vil sige renter på det skyldige beløb.
Kompensationsgebyr for virksomheder
Hvis debitor er en virksomhed kan kreditor yderligere kræve et kompensationsgebyr. Dette gebyr må kun opkræves en gang for hver fordring, og må opkræves selv om der også opkræves rykkergebyr og morarenter.
Kompensationsgebyr lov
Forholdene omkring kompensationsgebyrer er reguleret i renteloven, hvor der i paragraf 9 er beskrevet de gældende regler for kompensationsgebyr, rykkergebyr og morarenter. Kompensationsgebyret udgør for øjeblikket 310 kroner.