Debtia logo
Log på

Afdragsordning

Lav en afdragsordning! Hvis du skylder penge og er kommet i en situation, hvor du ikke har mulighed for at tilbagebetale dit lån til det aftalte tidspunkt, bør du henvende dig til din långiver for at få lavet en afdragsordning. Det vil sige en aftale om, hvordan lånet skal tilbagebetales.

Det er vigtigt, at du forsøger at lave en sådan aftale, da din långiver i modsat fald kan sende din sag til inkasso.

Långiveren, også kaldet kreditoren, kan være din bank eller en hvilken som helt anden, som du skylder penge, og denne vil som regel også være interesseret i en sådan aftale, idet der herved er større chance for at pengene tilbagebetales.

Afdragsordning med faste afdrag

Sædvanligvis aftaler man, at der betales et afdrag med faste intervaller, det vil ofte være en gang om måneden, men kan også være kvartalsvis eller halvårligt. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, hvilke gebyrer og renter der tillægges din afdragsordning, da det kan være dyrt at låne penge.

Det er derfor også en nødvendighed, at du kender dit budget, altså hvilke indtægter og udgifter du har samtidig med din tilbagebetaling af lånet, således der kan lægges en realistisk plan for dette. Det er oftest billigere at låne penge, jo kortere tid lånet skal vare, idet der så ikke pålægges så mange renter.

Afdragsordning for skat

Har du gæld til det offentlige, skal du søge Udbetaling Danmark om at få lavet en afdragsordning.  Der kan du enten få modregnet din betaling i for eksempel din pension eller boligstøtte eller betale via Betalingsservice, så pengene trækkes automatisk. I modsat fald vil Gældstyrelsen sørge for at inddrive din gæld. Dette er bl.a. beskrevet i Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Afdragsordning med politiet for bøder

Hvis du har fået en bøde og ikke kan betale denne indenfor det krævende tidspunkt, er det en god idé at kontakte politiet, som kan hjælpe dig med en afdragsordning.

Det er som beskrevet altid godt at forsøge at få lavet en afdragsordning, som er realistisk. I modsat fald kan kreditor, altså den som du skylder penge, sørge for en ordning via fogedretten. I fogedretten kan der gøres udlæg i nogle af dine værdier, som sikkerhed for at gælden betales.