Debtia logo
Log på

Rykker

Ved en rykker forstår man en skrivelse som fremsendes til en skyldner, hvis den indgåede aftale om tilbagebetaling om et skyldigt beløb ikke er overholdt til den aftalte tidsfrist. En rykker er således en påmindelse til skyldner om at betale et beløb til fordringshaveren.

Hvis man har købt en vare eller en tjenesteydelse, og der ikke er blevet betalt kontant vil der sædvanligvis være udstedt en faktura på det skyldige beløb. På denne faktura vil der være aftalt forholdene omkring tilbagebetalingen af det skyldige beløb, enten det er i form af hele beløbet eller afdrag.skyldpåm

I den forbindelse vil der være en tidsfrist, det vil sige en dato hvor beløbet senest ønsket betalt, også kaldet forfaldsdatoen. Det kan dog også forekomme, at der ikke er aftalt en tidsfrist, og i så fald er det en hovedregel, at fakturaen skal betales indenfor 30 dage.

Hvis debitoren ikke overholder sine forpligtelser om at betale beløbet tilbage til kreditor indenfor den aftalte tidsfrist, kan kreditor sende en rykker til debitor. Der er helt klare regler for, hvordan noget sådan skal foregå, og det er beskrevet i renteloven også benævnt som lov om renter med forsinket betaling med videre.

Hvornår må man sende en rykker?

Første rykker bør sendes kort tid efter betalingsfristen er overskredet, og minde debitor om det skyldige beløb. Hvis debitor ikke reagerer, kan der sendes anden rykker efter mindst 10 dage, og hvis kreditor fortsat ikke opnår en dialog med debitor, kan der efter yderligere 10 dage sendes en tredje rykker.

I forbindelse med rykkere kan der dels pålægges et rykkergebyr, dels renter, såkaldte morarenter. Størrelsen af de renter der kan tillægges gælden er beskrevet i rentelovens paragraf 5, rentesatsen er for tiden 8 % med tillæg af Nationalbanken officielle udlånsrente.

tørrelsen af rykkergebyret er 100 kr. pr. rykkerskrivelse, hvilket fremgår af rentelovens paragraf 9. Det er dog ofte at kreditor undlader at pålægge gebyrer og renter på første rykker, da denne har til formål at skabe en konstruktiv dialog med debitor med henblik på at få tilbagebetalt det skyldige beløb allerede på det tidspunkt.

Hvis debitor ikke har evne eller vilje til at betale det skyldige beløb, kan kreditor efter tredje rykker lade sagen gå videre til inkasso, det vil sige overlade inddrivelsen af det skyldige beløb til et inkassofirma, og i yderste konsekvens via Fogedretten.

Hvis du skylder et beløb, som du ikke er i stand til eller ikke mener du skal betale, er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at indgå en dialog med debitor, da det altid vil øge dine udgifter og ignorere en rykker.