Hvis du gerne vil undersøge, hvornår din gæld forælder, skal du kigge på dine lånedokumenter. Det er de dokumenter, du har fået fra din långiver. Af lånedokumenterne fremgår den nøjagtige dato for forældelsen af din gæld.
Hvad betyder det, at min gæld er forældet?
Hvis din gæld er forældet, betyder dette, at du ikke skal betale de penge, du skylder tilbage til kreditor.
Bliver du kontaktet af kreditor efter din gæld er forældet, anbefaler vi, at du fremsender dokumentation til kreditor på, at gælden er forældet. Vi anbefaler også, at du gør dem opmærksom på, at du nægter at betale, medmindre kreditor kan modbevise at der er tale om forældelse.
Bemærk! At kreditor kan tage dig i Fogedretten for at få en afgørelse på sagen, hvis han ikke er enig med dig i, at der er tale om forældelse.
Hvornår er min gæld forældet?
I Danmark har vi en forældelseslov, der beskriver, hvornår gæld er forældet. Tidspunktet for forældelsen afhænger dog meget af, hvilken form for gæld du har.
Er der tale om regninger, fakturakrav, gebyrer, renter mv., som du ikke har skrevet under på? Så vil din gæld anses som værende forældet efter 3 år.
Er der tale om gældtyper, som gælds- og pantebreve, domme mv., hvor du har sat din underskrift? Så vil din gæld anses som værende forældet efter 10 år.
Om det er 3 år eller 10 år kommer altså i høj grad an på, om kravet kan dokumenteres med en underskrift fra dig, hvor du erkender gælden.